Politik Af
Det Radikale Venstre valgte søndag morgen Morten Helveg Petersen som partiets spidskandidat ved valget til EU-Parlamentet i maj 2019. Det skete ved landsmødet på Hotel Nyborg Strand.

Han slog Karen Melchior med 247 stemmer mod 82 stemmer. To stemte blankt.

Morten Helveg Petersen sidder i EU-Parlamentet, hvor han blev indvalgt i 2014 og genvandt De Radikales mandat.

"Jeg takker for tilliden og opbakningen. Det er jeg utrolig glad for. Og tak til Karen," siger Morten Helveg Petersen

"Vores parti har en stolt europæisk tradition. I over 100 år har vi aldrig tvivlet på, at udsyn giver indsigt. Vi er det europæiske parti i Danmark," siger Morten Helveg Petersen.

Karen Melchior har arbejdet ti år som diplomat, men er ikke altid lige diplomatisk, siger hun.

"I dag er danske politikere klar til at sælge ud for at vinde vælgere. Radikale skal sige højt og tydeligt: EU er en succes. Vi har brug for at tale EU op. Vi skal ikke tale EU ned," siger Karen Melchior.

Morten Helveg har skrevet bogen "Nu skal Europa videre". Lørdag angreb han Dansk Folkeparti for at foreslå en folkeafstemning, når Storbritannien forlader EU.

"Der er ikke noget alternativ til EU. Men vi skal ikke forsvare de åbenlyse problemer, som er i EU," mener Morten Helveg Petersen.

Ved valget til EU-parlamentet slipper han for at konkurrere med Jens Rohde om en plads. Rohde var Venstres politiske ordfører, før han kom i EU-Parlamentet, hvor han i december 2015 skiftede til Det Radikale Venstre.

Nu forsøger Jens Rohde at komme i Folketinget fra København. Han var ellers opstillet i hjembyen Viborg, men er efter aftale med partiledelsen flyttet til hovedstaden, hvor han konkurrerer med miljøordfører Ida Auken.

Ved valget til EU-Parlamentet opstiller De Radikale sammen med Alternativet, som har Rasmus Nordqvist som spidskandidat.

Danmark får en ekstra plads i parlamentet med det britiske farvel til EU. Dermed skal danskerne vælge 14 parlamentarikere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Nets betalte til chefers lukrative investering

Hotelkæde med vokseværk: "Vi sparer sammen til noget der ligger centralt i København"

Intel nedjusterer forventningerne - aktien falder 7 pct

Kapitalfondschefer skal forklare sig i retten om Nets-chefers incitamentsprogram

Aller-topchef skoser minister: "Det er i min verden lovsjusk"

SAS aflyser over 200 flyafgange som følge af mulig konflikt

Politisk indsigt: Med de tal vakler oppositionen ikke

Tidligere it-chef i Region Sjælland om påstået Atea-konto til bestikkelse: "Det havde jeg ikke en kinamands chance for at holde styr på"

Microsoft runder 1 billion dollar i markedsværdi