Politik Af
Politikerne skal blande sig uden om, når det kommer til cheflønninger i private danske virksomheder.

Sådan lyder opfordringen fra den liberale tænketank Cepos og Bestyrelsesforeningen, der arbejder for at opkvalificere bestyrelsesarbejdet i danske virksomheder.

Budskabet kommer, efter Socialdemokratiet har foreslået at regulere ledelseslønninger i Danmark.

"Jeg synes, at det er et meget uheldigt og direkte populistisk forslag at begynde at regulere lønninger. Det er ikke noget, der bør styres politisk," siger Otto Brøns-Petersen, der er analysechef i Cepos.

Han mener, at det vil gå ud over virksomhedernes indtjeningsevne, fordi de ikke kan rekruttere kvalificerede ledere, hvis lønningerne er lavere end i udlandet.

Samtidig køber han ikke Socialdemokratiets budskab om, at det vil skabe større lighed.

"Hvis man beskærer ledelseslønningerne, så vil pengene blot gå til ejerne. Det vil ikke nødvendigvis skabe større lighed. Måske tværtimod."

"I sidste ende bliver vi alle fattigere, fordi det får konsekvenser for produktiviteten og for afkastet til ejerne," siger Otto Brøns-Petersen.

Hos Bestyrelsesforeningen vil man ikke kommentere Socialdemokratiets konkrete forslag, men man mener generelt ikke, at politikerne skal regulere ledelseslønninger i private virksomheder.

"Nu har det jo sjældent været politikerne, der har været bedst til, at der skete noget fornuftigt i virksomhederne."

"Politikernes opgave er at se hele samfundets perspektiv og sætte nogle rammevilkår. Men at gå ind og lovgive om, hvad der skal foregå i det enkelte selskab, det er som regel en rigtig dårlig idé." 

"De er alt for langt væk fra virkeligheden i de enkelte selskaber, og hvad der skal til for, at de bliver drevet mest effektivt," siger Tom Jacobsgaard, der er direktør i Bestyrelsesforeningen.

Han peger på forskellige undersøgelser, der viser, at cheflønningerne i Danmark ligger under de svenske og langt under de engelske og amerikanske ledelseslønninger.

"Der er ingenting, der tyder på, at ledelseslønnen stikker af i Danmark. Den er simpelthen lavere, og alt andet lige betyder det, at det er svært at tiltrække internationale topchefer til positioner i danske selskaber, allerede som det er i dag," siger Tom Jacobsgaard.

/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Nets betalte til chefers lukrative investering

Hotelkæde med vokseværk: "Vi sparer sammen til noget der ligger centralt i København"

Intel nedjusterer forventningerne - aktien falder 7 pct

Kapitalfondschefer skal forklare sig i retten om Nets-chefers incitamentsprogram

Aller-topchef skoser minister: "Det er i min verden lovsjusk"

SAS aflyser over 200 flyafgange som følge af mulig konflikt

Politisk indsigt: Med de tal vakler oppositionen ikke

Tidligere it-chef i Region Sjælland om påstået Atea-konto til bestikkelse: "Det havde jeg ikke en kinamands chance for at holde styr på"

Microsoft runder 1 billion dollar i markedsværdi