Mette Frederiksen vil dæmpe lønninger i toppen
Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, mener, at der er brug for at lægge en dæmper på de højeste lønninger.
Foto: Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
Politik Af
Der skal lægges en dæmper på lønningerne i toppen.

Det mener Socialdemokratiet, der kommer med fem forslag, som skal regulere de højeste lønninger, skriver Information.

Ifølge partiet er høje lønninger og store bonusser i toppen af erhvervslivet med til at øge skellet mellem rig og fattig.

Og det er en trussel mod sammenhængskraften i samfundet, lyder det.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, mener ikke, at erhvervslivet selv kan regulere lønningerne.

"Vores velfærdssamfund bygger på en ret fin kontrakt mellem os om, at tingene skal være rimelige. Og vi har desværre set nogle eksempler på bonusser, som løber ud ad et spor, der ikke er rimeligt. Det resulterer så i en stigende ulighed, som er en trussel mod sammenhængskraften," siger formanden til Information.

Et af partiets forslag går på at stramme reglerne for variabel aflønning, der dækker over eksempelvis medarbejderaktier eller aktieoptionsprogrammer.

Den variable aflønning må maksimalt udgøre 20 procent af den samlede løn, lyder forslaget.

"Vi blander os ikke på den måde i løndannelsen som politikere, men fordi det er tydeligt, at nogle har opsagt kontrakten, så vil vi sige, at vi vil skærpe lovgivningen her, og det er for at lægge en dæmper på, hvor mange millioner du lige kan smide efter en topchef," uddyber Mette Frederiksen.

Socialdemokratiet vil også indføre en grænse for, hvornår lønnen kan trækkes fra virksomhedsoverskuddet.

I dag kan virksomheder fraregne udgifter til løn forud for opgørelsen af overskuddet.

Det skal dog strammes, mener Socialdemokratiet. Således skal al løn, der rækker ud over ti millioner kroner per medarbejder, ikke kunne trækkes fra.


Desuden vil partiet forpligte virksomheder, som bruger bonusser, til at gøre opmærksom på det.

Staten skal også i samarbejde med virksomhederne udarbejde et kodeks for løn, der skal sikre ydmyghed i toppen.

Derudover skal alle ansatte i virksomheder have muligheden for at få aktieløn, lyder det.

SF og Enhedslisten siger til Information, at de ikke mener, at de fem forslag er vidtgående nok.


/ritzau/



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ekspert om kæmpe kurshop på minibørs: Det er Det Vilde Vesten

Drop udbyttet og læg flere cv'er på hjemmesiden - her er Danske Bank-aktionærernes indspark

Morgenbriefing: TDC fravælger Huawei, Rockwool skruer op for digitalisering

Danske Bank-formand: Jeg forsøger at forstå hvad der gik galt

Aktier: Blandet stemning i Asien forud for rentemøde i USA

Skatteminister vil sprøjte 13 milliarder i skattevæsenet

Dansk bildesigner vil konkurrere på massemarkedet for elbiler

Niels Lunde til Danske Bank-formand: Der er lang vej endnu Dybvad

Danske virksomheder venter bonus i Japan: "Vi går målrettet efter OL i Tokyo"