Kommunernes pengekasser bugner som aldrig før
Københavns Kommune har en kassebeholdning, der svarer til 18.579 kroner per borger, skriver Berlingske.
Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Politik Af
Aldrig har kommunekasserne i Danmark været så fyldt, som de er nu.

Regeringen kritiserer kommunerne for ikke at sænke skatten. Men hos Københavns Kommune forklarer overborgmester Frank Jensen (S), at pengene er øremærket til anlægsprojekter.

Det skriver Berlingske.

46,7 mia. kr. ligger i kommunekasserne i Danmark. Det er ifølge avisen en stigning på 73 pct. siden 2010.

De fem kommuner med størst likviditet ligger alle i hovedstadsområdet. Øverst på listen er Tårnby Kommune på Amager, hvor kommunen groft sagt kunne udbetale 21.164 kr. til alle sine borgere. I Københavns Kommune er det 18.579 per borger.

Det fremgår af en opgørelse, som den liberale tænketank Cepos har udarbejdet, skriver Berlingske.

Borgerne i Københavns Kommune må dog kigge langt efter skattelettelser.

"Det er rigtigt, at København har en solid likviditet. Men i realiteten er likviditeten øremærket til konkrete anlægsprojekter for eksempel cykelstier, veje, grundkøb, nye skoler og daginstitutioner med videre," siger Frank Jensen til Berlingske.

Han fortæller, at det er nødvendigt at investere i anlægsaktiviteter, for at kommunen kan følge med befolkningstilstrømningen.

Simon Emil Ammitzbøl-Bille (LA), der er indenrigs- og økonomiminister, foretrækker, at skatten bliver sænket.

"Kassen bugner i mange kommuner. Det tyder på, at der er kommuner, der opkræver mere i skat end nødvendigt," siger han til Berlingske og fortsætter:

"Jeg vil gerne opfordre kommunerne til at sætte skatten ned og lade borgerne beholde deres penge. Der er jo urimeligt at opretholde et højere skatteniveau, end der er brug for."

Heller ikke de øvrige kommuner på listens top - Tårnby, Brøndby, Gladsaxe og Solrød - har planer om at lette skatten.

En af årsagerne til bugnende pengekasser er, at regeringen holder kommunerne i en stram snor og har sat loft over, hvor mange penge de må bruge på renovering af blandt andet skoler og veje, skriver avisen.

I Lyngby-Taarbæk Kommune fremhæver borgmester Sofia Osmani (K), at kommunerne budgetterer fire år frem, mens de økonomiske aftaler mellem kommunerne og regeringen er etårige.

"Reelt ved vi ikke, hvilken økonomisk ramme vi har til næste år. Derfor må vi et eller andet sted kalkulere med det værst mulige scenarie," siger Osmani til Berlingske.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Svensk venturefond smider millioner i danske iværksætterguldfugle

CNN lægger sag an mod Trump-administrationen

Efter stort kursfald - DFDS er et godt køb

Det koster statskassen 59 mia kr at droppe højere pensionsalder: "Samfundsøkonomisk vil det have store konsekvenser"

Dansk Byggeri: Drop smartphone-skat allerede nu - så bliver den sværere at genoplive

Lars Marcher om Ambus potentiale: "Man skal se det her med lidt jyske briller"

Advokat for whistleblower har fire pointer fra Danske Bank-sagen: Den ene - grådighed vinder altid

Overvejer du at omlægge dit boliglån? Her er to scenarier du skal tage stilling til

Analyse: Forstå konflikten i Sverige - derfor kan landet være regeringsløst frem til maj