Mette Bock bliver som minister under EU-valgkamp
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpic
Politik Af
En valgkamp med en plads i Europa-Parlamentet i sigte sætter ikke en stopper for Mette Bocks tid som kultur- og kirkeminister.

Det understreger Liberal Alliance-politikeren over for Ritzau.

"Jeg fortsætter for fuld skrue. Det er et kæmpe privilegium at være medlem af den danske regering. Der er ingen ministre, der for øjeblikket ved, om de fortsætter efter et folketingsvalg. Det ved jeg heller ikke. Men vi kører alle sammen for fuldt blus," siger Mette Bock.

Onsdag meddelte Liberal Alliance, at Mette Bock stiller op til næste års valg til Europa-Parlamentet.

Partiets hovedbestyrelse har indstillet kulturministeren som spidskandidat, men først senere på måneden tager partiets medlemmer endeligt stilling til, hvem der skal være spidskandidat.

Hvis Mette Bock formelt bliver valgt som spidskandidat til Europa-Parlamentet, stiller hun ikke op til næste folketingsvalg.

I stedet skal hun potentielt føre EU-valgkamp, mens hun sidder som minister. Hun er ikke bekymret for, at det vil tage fokus fra hendes ministerembeder.

"Jeg stiller op til europaparlamentsvalget, og det betyder så, at jeg ikke skal koncentrere mig om folketingsvalget, men om at være minister. Jeg får mindst lige så meget tid til rådighed som mine ministerkolleger."

Har man ikke mere indflydelse som minister i Danmark end som menigt medlem af Europa-Parlamentet?

"Det har man. Hvis man teoretisk set forestiller sig, at der kom et folketingsvalg i begyndelsen det nye år, og jeg blev spurgt, om jeg havde lyst til at fortsætte i den danske regering, ville jeg svare ja. Det fineste af alt er at sidde i sit eget lands regering. Men hvis ikke jeg bliver spurgt om det, koncentrerer jeg mig om at være spidskandidat til Europa-Parlamentet," siger Mette Bock.

Så det er ikke umuligt, at du også kan være minister efter folketingsvalget?

"Overhovedet ikke. Hvis jeg bliver spurgt om det, vil jeg sige ja lige med det samme," siger Mette Bock.

Valget til Europa-Parlamentet finder sted i maj næste år. Folketingsvalget skal senest afholdes i juni.

Liberal Alliance har aldrig før været repræsenteret i Europa-Parlamentet.

Mette Bock er da også klar over, at hun næste sommer kan stå uden hverken ministerpost, folketingsmandat eller en plads i Europa-Parlamentet.

"Den risiko vil jeg gerne løbe. Jeg gør det, jeg mener, er rigtigt. Mit liv går ikke i stykker, hvis jeg er uden for politik. Jeg vil gerne give meget mere til den liberale politik, jeg mener, der er vigtig at føre. Men hvis vælgerne ikke vil, er jeg ude af politik," siger hun.


/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Pundet dykker på spekulationer om udskudt brexit-afstemning

Medie: Theresa May opgiver at få brexitaftale vedtaget nu - udskyder afstemning

Pundet rasler ned til laveste niveau i 18 måneder: "Nu står vi igen i en situation, der understreger, hvor kaotisk det er derovre"

Aktierne falder som sten: Realkredit leverer afkastet

Peter Norvig fradømt retten til at være ejendomsmægler

Jeff Gravenhorst skiller sig af med 100.000 medarbejdere: Vi skal ud og hente flere store kunder

Indvandrere fra ikke-vestlige lande brager ind på arbejdsmarkedet: "Det er et tøbrud, vi længe har efterlyst"

Milliardsalg løfter kursanbefaling: Der er potentiale i Zealand Pharma ifølge analytiker

Succesfuld trekløver: Tre danske aktier i plus med over 100 pct i år