Politik Af
Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, siger, at hun ikke tror på, at gasledningen Nord Stream 2 vil gøre EU mere afhængig af Rusland. Hun fremsatte udtalelsen i Georgiens hovedstad, Tbilisi, fredag.

"Den planlagte gasrørledning, som skal bringe gas direkte fra Rusland til Tyskland gennem Østersøen, vil ikke gøre forbundsrepublikken afhængig af Rusland på energiområdet," siger Merkel, der talte til universitetsstuderende i den georgiske hovedstad.

Merkel har under sit besøg i landene i det urolige Kaukasus understreget, at Tyskland ønsker, at Rusland fortsat skal levere en del gas gennem Ukraine - også efter at Nord Stream 2 er bygget.

Kritikere af gasrørledningen, som udvikles af den russiske gigantvirksomhed Gazprom, frygter, at Ukraine vil miste store indtægter som transitland, når den nye gasrørledning kommer.

Merkel drøftede i sidste weekend gasrørledningen med den russiske leder, Vladimir Putin.

Ved et møde med Putin i Berlin lørdag understregede Merkel, at hun forventer, at Ukraine fortsat skal have en rolle i Nord Stream 2-projektet.

"Både Putin og Merkel ser udelukkende Nord Stream 2-projektet som et kommercielt foretagende," sagde Putins talsmand, Dmitrij Peskov.

USA har lagt pres på Tyskland for at stoppe gasledningen, der skal føre russisk gas under Østersøen til Vesteuropa.

USA's argument er, at gasledningen vil øge Tysklands afhængighed af russiske energiressourcer. Flere lande i EU støtter det amerikanske argument, særligt Polen.

Forholdet mellem Tyskland og Rusland har været anspændt siden Ruslands annektering af den ukrainske halvø Krim i 2014.

/ritzau/Reuters

Få dagens vigtigste mail og start dagen på et oplyst grundlag. Tilmeld dig til nyhedsbrevet Børsen Morgenbriefing i boksen herunder

Børsen Morgenbriefing samler de vigtigste historier om erhverv, økonomi og aktier, så du på få minutter kan få et overblik over, hvad der er værd at vide.




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Pandora i kæmpe kursspring efter ny anbefaling fra Carnegie

Parlamentet stemte for brexitaftalen - men ikke for at klappe i og skrive under i en fart. Hvad gør EU og Boris Johnson nu?

Landbobank-direktør: Derfor klarer vi os markant bedre end konkurrenterne

Henrik Lind og Lego-familie satser formue i ny milliardfond

Finansdirektør: Jeg håber jeg bliver en del af fremtidens hold i Novozymes

Ringkjøbing Landbobank følger trop og smider negative indlånsrenter efter velhavende privatkunder

Investor Live: Pandora i kæmpestigning

Novozymes´ vækstkrise fortsætter - men lyspunkt inden for vaskemidler

Danskernes tro på økonomien dykker mod nul og er den laveste i tre år: "Krisefrygten kan hive fart ud af dansk økonomi"