DF er klar på en regering med Venstre og Konservative
Næstformand Søren Espersen ser gerne en VOK-regeringen efter næste valg.
Foto: Søren Bidstrup/arkiv/Ritzau Scanpix
Politik Af
Dansk Folkeparti går gerne i regering med De Konservative og Venstre.

Det siger DF-næstformand Søren Espersen, efter at De Konservatives formand, justitsministeren Søren Pape Poulsen, til flere medier har udtalt, at De Konservative er klar til at gå i regering med DF.

- Det er en glædelig og god besked at få. Jeg synes, at vi generelt har et fortræffeligt forhold til De Konservative og de K-ministre, som vores ordførere arbejder sammen med.

- Vi har fået opbygget et velfungerende samarbejde med De Konservative. Sådan har det ikke altid været, så det er en glædelig udvikling, siger Espersen.

Tilbage i 00'erne, da DF med Pia Kjærsgaard som formand var støtteparti til den daværende VK-regering, slog det ofte gnister mellem DF og Konservative.

Men Pape mener, at De Konservative og DF har nærmet sig hinanden og fået et større værdifællesskab. Det er også Espersens opfattelse.

I øjeblikket er det Venstre, Liberal Alliance og De Konservative, som udgør VLAK-regeringen. Men DF's forhold til LA er iskoldt.

- Vores formand (Kristian Thulesen Dahl, red.) har gjort det klart, at vi gerne indgår i en regering, som er ledet af Lars Løkke Rasmussen (V), hvis der bliver mulighed for det.

- Og det er klart, at der er De Konservative en naturlig del af samarbejdet, hvorimod vi har betydeligt sværere ved det med Liberal Alliance, siger Espersen.

De Konservative er aktuelt Folketingets mindste parti. Så kan De Konservative overhovedet få indflydelse i en regering med Venstre og DF, som er langt større? Ja, mener Espersen.

- Vi håber, at det kommer til regeringsforhandlinger med Venstre og De Konservative. Så begynder vi med et blankt stykke papir.

- I 2015 var regeringsgrundlaget allerede skrevet af Venstre, og derfor gik det galt. Så var der ikke noget at forhandle om, siger Espersen om situationen efter det seneste valg.

Her endte det med en ren V-regering efter forhandlingerne i blå blok. Siden kom LA og K i regering.

De Konservative ønsker nulvækst i den offentlige sektor. Her vil DF have en stigning. Men det er ikke noget problem, mener Espersen.

- Vi kommer ikke med nogen betingelser. Men vi har noteret os, at Venstres næstformand (finansminister Kristian Jensen, red,) har været fremme og sige, at det offentlige forbrug vil stige.

- Så det skal vi nok lande meget fornuftigt. Også med De Konservative, siger Espersen.

/ritzau/



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Spænding om Genmabs forventninger til 2019: Her er analytikernes vurderinger

    Topchef i Arbejdernes Landsbank efter hastigt dalende overskud: "Vi rammer inden for skiven"

    Kronik: Sådan kan Danmark indkassere 1.600.000.000 kr - hvorfor kommer vi ikke bare i gang?

    Svindelmistænke Britta Nielsen har overført over 10 mio til nærtstående personer

    Svensk storbank dratter på børsen efter mistanke om hvidvask

    Her genåbner de 15 første BR-butikker over hele landet

    Simcorp brager op på børsen: Sådan vil topchefen fortsætte væksten i USA

    Stort potentiale i Genmab - vær klar på disse risici

    Succeskok forbereder sig på nedgang: "Kommer der en storm med 100 km/t, står vi her stadig"