Politik Af
Der skal ro på. Både for børn og børnefamilier.

Sådan lyder det fra SF på partiets sommergruppemøde onsdag. Her foreslår SF, at børnefamilier skal have ret til langt flere sygedage med deres børn.

Politisk ordfører Karsten Hønge (SF):

- Børnene er ofte syge i mere end to dage. Derfor foreslår SF, at de første to sygedage klares via overenskomsterne, men så overtager det offentlige betalingen for forældres tabte arbejdsdage.

- Forældrene skal have dagpengesats i op til ti dage om året for hvert barn. Det kan virkelig løfte en byrde af skuldrene for de familier, hvor man godt ved, at to sygedage ikke altid rækker.

- Og så hænger familien sammen med gaffatape og det yderste af neglene for at få hverdagen til at fungere, siger Karsten Hønge.

SF vil betale for forslaget ved at hæve arbejdsmarkedsbidraget med 0,2 procent. Arbejdsmarkedsbidraget er en skat på 8 procent, som alle lønmodtagere og selvstændige betaler.

Dermed bliver det alle danskere i arbejde, der skal betale for de ekstra sygedage hos børnefamilierne. SF vurderer, at forslaget vil koste skatteyderne 1,5 milliarder kroner om året.

- Dermed løfter fællesskabet den kæmpe opgave, det er, for de familier, der bare ikke kan få hverdagen til at hænge sammen. Og som om morgenen må ringe rundt til venner og familie for at se, om de dog ikke kan hjælpe med det syge barn.

- Det vil også hjælpe på det stress, der er hos kolleger, som må overtage nogle opgaver, fordi man får forældre på arbejde, som bare sidder og tænker på de syge børn derhjemme, siger Karsten Hønge.

SF har forslået en såkaldt ro på-reform, som skal give især børn og unge et mere roligt liv. En reform giver mulighed for, at der kommer mere ro på i de forskellige overgange i børns liv.

Det vil sige, at man ikke skal presses fra vuggestue til børnehave eller fra børnehave til skole. Antallet af test og karakterer skal sættes ned, og det såkaldte uddannelsesloft skal ifølge SF fjernes.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ægtepar rider på bølgen i Cold Hawaii: Guesthouse, rejsebureau, pizzabar og surfbutikker

Playboy Club er tilbage: "Nøgenhed var aldrig problemet, fordi nøgenhed ikke er et problem"

Aktiechef: Risikoapetitten er steget trods øget handelskonflikt

Postkort fra Wall Street: Millennials er til pot, tech og tesla

Mette Frederiksen: "Det er fornuftigt, at hjælpe nogle af de flygtninge, der er i Danmark, ind på arbejdsmarkedet"

Skuespiller Özlem Saglanmak ville helst have en bilfri by, men har købt sig en Renault - sådan bruger hun sin weekend

Tag med til Le Touessrok: Et paradis fyldt af konkylier og søpindsvin

Nu falder flexleasing af Volvo XC90 i pris

Fogh sendte finansbranchens offentlige bestyrelsesmedlemmer på porten - nu vil S give dem come-back