Central DF'er i tvivl om klimaforandringer er menneskeskabte
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Politik Af
DF's klimaordfører, Mikkel Dencker, føler sig ikke overbevist om, at de varmere temperaturer på kloden skyldes udledningen af drivhusgasser.

Det siger han til Information, selv om langt de fleste af verdens klimaforskere er enige om, at klimaforandringerne er menneskeskabte.

Han kalder menneskeskabte klimaforandringer et "trosspørgsmål", så længe nogle klimaforskere siger, at der kan være en anden forklaring.

- Jeg kan da ikke udelukke tesen om, at de er menneskeskabte. Men så længe, der er pålidelige forskere, der siger det ene, og så nogle andre, der siger det andet, så føler jeg mig ikke fuldstændigt overbevist om, at den ene forklaring er mere rigtig end den anden.

- Så handler det mere om trosspørgsmål, og det synes jeg først og fremmest hører til i en kirke og ikke i politik, siger han til Information.

Ifølge avisen er konklusionen ellers klar i en analyse fra slutningen af juli lavet af forskere fra seks videnskabelige institutioner i Europa og USA, der samarbejder i netværket World Weather Attribution (WWA):

- Sandsynligheden for at få en sådan varme eller endnu varmere vejr generelt er mere end dobbelt så høj i dag, som hvis menneskelige aktiviteter ikke havde ændret klimaet, lyder det.

Mikkel Dencker medgiver, at et stort flertal siger, at klimaforandringerne er menneskeskabte, hvorfor det er "en sandsynlig forklaring".

- Men jeg må også bare konstatere, at der jo har været voldsomme klimaforandringer tidligere i jordens historie, som ikke kan tilskrives menneskeskabt aktivitet, siger ordføreren.

Han mener, at klimaforskere "fremprovokerer en panikstemning, hvor vi skal omlægge hele energisystemet inden for ganske få år".

Den stemning vil han ikke tilslutte sig.

- Der har været CO2-udledning i århundreder, og derfor tror jeg simpelthen ikke på, at det er nødvendigt, at man fuldstændig giver op på CO2-udledning med så kort varsel.

/ritzau/


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Skraldespanden sluger milliarder: Virksomheder kan lukrere på tabet

Lær ledelse af Cees 't Hart

Aktie brager i vejret hos dansk virksomhed inden for risikovurdering

Mandagens aktier: Mærsk og Pandora bidrog til positiv start på ugen

Riis' Falck-plan giver pote: "Nogle tiltag har gjort ondt"

Altan.dk får ny ejerkreds: "Vi har fået firmaet på rette køl igen"

Tesla til tælling - aktien under voldsomt pres i formarkedet

Boozt.com-boss om Amazons danske indtog: "Jeg er bange hver eneste dag, og tænker over alt der kan presse os"

BRF hæver bidragssatser på flere lån: "Taberne er helt klart dem, som skal have F3-lån"