Trump fordobler told på tyrkisk stål og aluminium
Foto: Brendan Smialowsky / Ritzau Scanpix
Politik Af
USA's præsident, Donald Trump, oplyser fredag på Twitter, at han har givet sin finansminister ordrer om at fordoble toldsatserne på stål og aluminium fra Tyrkiet.

- Aluminium vil nu være 20 procent og stål 50 procent. Vores forhold til Tyrkiet på dette tidspunkt er ikke godt, skriver præsidenten.

I sit tweet henviser præsidenten til, at den tyrkiske valuta, liraen, over et stykke tid og særligt fredag er faldet i værdi målt op i mod dollaren.

Kort før Donald Trumps tweet forsøgte den tyrkiske finansminister, Berat Albayrak, at berolige tyrkere og omverdenen om, at den tyrkiske økonomi ikke er på randen af kollaps.

Der er ellers rigeligt med bekymrende indikatorer. Værdien af liraen er faldet så meget, at inflationen i landet stiger voldsomt. Inflation er et udtryk for, hvor meget man kan købe af varer for et bestemt beløb i den pågældende valuta.

Inflation er ikke per definition skidt, men den nuværende udvikling i Tyrkiet er usædvanlig i en sådan grad, at det ifølge nyhedsbureauet AP sår tvivl om Tyrkiets økonomiske stabilitet.

Berat Albayrak, der udover at være finansminister er præsident Recep Tayyip Erdogans svigersøn, forsikrede om, at den tyrkiske stat vil forsøge at nedbringe inflationen.

For at sikre tilliden til den tyrkiske stats budget vil Albayrak blandt andet skære i statens udgifter.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Genmabs pengemaskine skuffer: Aktien i brat uvending

Dansk urfirma går konkurs efter få år: "Det er brandærgerligt og man siger da nogle grimme ting"

Genmab faldt 13 pct. på skuffende salgstal - analytiker vurderer at Genmab når i mål for hele året

Dansk flyselskab får kapitalindsprøjtning fra fond i Singapore

Tjener du 800.000 kr om året? Så stor en pose penge får du, hvis du udskyder din folkepension med fem år

Nervøse investorer frygter en no-deal brexit

Mens vi venter på salgstal for Genmabs pengemaskine: Her er tre analytikeres forventninger

Domstol i München giver Audi milliardbøde for dieselsnyd