Trump fordobler told på tyrkisk stål og aluminium
Foto: Brendan Smialowsky / Ritzau Scanpix
Politik Af
USA's præsident, Donald Trump, oplyser fredag på Twitter, at han har givet sin finansminister ordrer om at fordoble toldsatserne på stål og aluminium fra Tyrkiet.

- Aluminium vil nu være 20 procent og stål 50 procent. Vores forhold til Tyrkiet på dette tidspunkt er ikke godt, skriver præsidenten.

I sit tweet henviser præsidenten til, at den tyrkiske valuta, liraen, over et stykke tid og særligt fredag er faldet i værdi målt op i mod dollaren.

Kort før Donald Trumps tweet forsøgte den tyrkiske finansminister, Berat Albayrak, at berolige tyrkere og omverdenen om, at den tyrkiske økonomi ikke er på randen af kollaps.

Der er ellers rigeligt med bekymrende indikatorer. Værdien af liraen er faldet så meget, at inflationen i landet stiger voldsomt. Inflation er et udtryk for, hvor meget man kan købe af varer for et bestemt beløb i den pågældende valuta.

Inflation er ikke per definition skidt, men den nuværende udvikling i Tyrkiet er usædvanlig i en sådan grad, at det ifølge nyhedsbureauet AP sår tvivl om Tyrkiets økonomiske stabilitet.

Berat Albayrak, der udover at være finansminister er præsident Recep Tayyip Erdogans svigersøn, forsikrede om, at den tyrkiske stat vil forsøge at nedbringe inflationen.

For at sikre tilliden til den tyrkiske stats budget vil Albayrak blandt andet skære i statens udgifter.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mærsk-selskab mister finansdirektør

Det Hvide Hus har lavet stor regnefejl i 'socialisme-rapport' om Danmark

OECD spår faldende global vækst: "Risikoen er høj nok til at råbe alarm og gøre klar til storm"

Enhedslisten vil også vippe Hyldahl af pinden - minister må forholde sig til ATP-topchef på samråd

Henrik Drusebjerg: Aktiemarkedet reagerer nu for alvor på handelskrigen men opturen kommer snart igen

Ikea i mega-transformation: Vil skabe 11.500 nye job men fjerner måske 7500

Italien: Vicepremierminister måske åben for revision af budgetforslag

Danske Bank-whistleblower offentliggør del af omdiskuteret aftale - tør ikke lægge hele aftalen frem

Analyse: Mens vi venter på Karsten Dybvad med det blankt polerede image som en artig spejderdreng