Danmark får grønt lys til milliardindkøb af missiler
Her ses den amerikanske destroyer "USS Chung-Hoon" affyre et SM-2-missil under en øvelse 10. november 2015 i Stillehavet.
Foto: Jonathan Jiang/arkiv/Ritzau Scanpix
Politik Af
De amerikanske myndigheder har forhåndsgodkendt et salg af op til 50 luftværnsmissiler til det danske forsvar.

Prisen er 152 mio. dollar svarende til en milliard danske kroner, oplyser det amerikanske forsvarsministerium.

Missilerne skal bruges på søværnets tre danske fregatter, der siden søsættelsen i 2010 har sejlet rundt med tomme missilrør.

Derfor ser chefen for marinestaben, kontreadmiral Torben Mikkelsen, også frem til at få det nye isenkram.

"De missiler er meget vigtige og vil gøre, at vi kommer i en helt anden liga."

"Man kan sige, at fregatterne hidtil i kraft af sensorer og radarer har haft øjnene til at se langt, men kun våbnene til at forsvare sig selv. Nu får de missiler til at beskytte større flådestyrker og kystnære landområder," siger han.

Med en stykpris på et tocifret millionbeløb er det militært isenkram i den dyrere ende, der er på vej til fregatterne.

Alligevel vurderer lederen af Center for Militære Studier på Københavns Universitet, Henrik Breitenbauch, at indkøbet er det eneste rigtige.

"Missilerne fuldender fregatterne. Uden dem kan de ikke det, de er designet til, nemlig forsvare et meget stort luftrum svarende til nærmest hele Danmark," siger han.

Han medgiver, at en milliard kroner er mange penge for 50 missiler.

"Men når man tænker på, at det faktisk er halvdelen af flåden, der bevæbnes, og husker på, at det jo ikke er meningen, at missilerne rent faktisk skal fyres af, så er det en nødvendig og fornuftig udgift," siger Henrik Breitenbauch.

De amerikanske missiler hedder Standard Missile 2 eller bare SM-2.

Det fremgik af det nye forsvarsforlig fra januar, at "et antal" af netop denne type missiler skulle indkøbes, mens der samtidig sættes gang i forarbejdet til, at Danmark også køber det mere moderne SM-6 samt nogle særlige præcisionsmissiler.

/ritzau/



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Konkurs har givet Emil Thorup en gedigen mavepuster: "Det er helt usammenligneligt med noget andet, jeg tidligere har oplevet"

    USA/aktier: Fremgang fredag sikrede et plus på 2,5 pct for hele ugen

    Så skete det: Trump underskriver finanslov og erklærer nødretstilstand

    Ugen der kommer: Hvad skal Mærsk leve af i fremtiden?

    Medie: Facebook risikerer milliardbøde efter krænkelser af privatliv

    Bravida i rekord - danske entreprenører skal stå tidligt op for at følge med de udenlandske

    Fredagens aktier: DSV kravlede op på Panalpina-nyt i grønt marked

    USA/middag: Aktier løftes af opmuntrenede handelsnyt

    Danske Bank har valgt advokatfirma til sag i USA