LA vil fjerne uddannelsesloftet efter valget
Liberal Alliances Christina Egelund mener, at studerende bør have lov til at vælge mere end én uddannelse. Derfor vil regeringspartiet gå til valg på at afskaffe det såkaldte uddannelsesloft.
Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Politik Af
Unge skal have mulighed for at tage mere end én uddannelse.

Det mener Liberal Alliance, som vil gå til valg på at afskaffe det såkaldte uddannelsesloft. Det siger partiets politiske ordfører, Christina Egelund, på dagen hvor Liberal Alliance møder pressen efter partiets sommergruppemøde.

"Staten skal ikke bestemme, hvordan man sætter sin uddannelse sammen," siger Christina Egelund.

Liberal Alliance har været skeptisk over for indførelsen af uddannelsesloftet, men stemte dog for forslaget som følge af de aftaler, der blev lavet, da partiet gik i regering med Venstre og De Konservative.

Christina Egelund understreger, at Liberal Alliance vil stå ved den nuværende aftale frem til det kommende folketingsvalg. Men efter valget vil Liberal Alliance arbejde for at få ændret loven:

"At være liberal handler i høj grad om frihed. Om at værne om borgernes rettigheder og at sørge for en balance mellem staten på den ene side, og civilsamfund, privatliv og marked på den anden side."

"Vi har hørt om unge mennesker, der er kommet i klemme på grund af uddannelsesloftet, fordi de har valgt forkert. Sådan skal det selvfølgelig ikke være. Vi skal væk fra sådan en one size fits all-logik," siger Egelund.

Dermed følger Liberal Alliance nu i Socialdemokratiets fodspor.

Under Folkemødet på Bornholm i juni meddelte Socialdemokratiet, at man også ønsker at afskaffe uddannelsesloftet, der begrænser unges mulighed for at tage mere end én uddannelse

Uddannelsesloftet blev indført for at få unge hurtigere igennem uddannelsessystemet og for at spare penge.

Loftet skaber dog en urimelig usikkerhed for de unge og rammer studerende, som vælger den forkerte uddannelse, har kritikken lydt fra de studerende.

Liberal Alliance har endnu ikke fremlagt en finansiering for afskaffelsen af uddannelsesloftet. Udspillet er en del af et større uddannelsesudspil, som partiet vil løfte sløret for torsdag.

Liberal Alliance holder sit pressemøde efter sommergruppemødet klokken 14:00 på Blox.

/ritzau/

________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Handelskrig overskygger alt i rædselsfuldt aktieår

Bitcoin farligt tæt på kurs 5000

Hvidvasksagen: Politikere forvirret i strid om fortrolighedsklausul

Aktier: C25 gik fra plus til minus trods stigning til Novo

NKT-aktien fortsætter nedtur og falder 6,5 pct - få analysen her

Jesper Nielsen efter Danske Bank høring: Helt standard at aflytte telefoner i Howard Wilkinsons afdeling

Topchefer kræver lige konkurrence af regeringen: "Man kan sende en pakke billigere fra Kina end internt i Danmark"

Fintech-virksomhed slår sig sammen med Saxo Bank efter tidligere partnerbanks kollaps: "Vi kommer stærkere ud på den anden side"