Mette F foreslår topskat på arv
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Politik Af
Der skal være bedre mulighed for at arve en kolonihave eller et lille sommerhus uden at skulle betale afgift til staten. Til gengæld skal de, der arver de største formuer, betale mere end i dag.

Sådan lyder et forslag fra Socialdemokratiet ifølge Berlingske.

S har hidtil afvist at ændre på arveafgiften, som Liberal Alliance og De Konservative har et stort ønske om at komme helt af med.

Men nu foreslår partiet altså, at et bundgrænsen for, hvornår man skal betale afgift til staten, hæves.

- For den helt almindelige dansker vil forslaget ikke få betydning, for de fleste arver ikke ret meget, siger partiformand Mette Frederiksen (S) til Berlingske.

- Det, vi er optaget af, er at sikre dem, der for eksempel arver et familiesommerhus eller en kolonihave.

- Til gengæld er det entydigt finansieret i et lukket system og fra toppen, og dermed tager vi ingen penge fra velfærden. For det vil vi ikke være med til, siger formanden til avisen.

I dag kan ægtefæller arve uden at betale afgift.

Arver man fra sine forældre, skal man betale 15 procent i afgift af det beløb, der overstiger 289.000 kroner. Arver man fra fjernere slægtninge, kommer der yderligere 25 procent oveni.

Socialdemokratiet har ikke lagt sig fast på, hvor meget bundfradraget skal hæves til. Eller hvor stor en arv, der skal udløse topskat. Eller hvor stor topskatten skal være.

Ifølge Berlingske bakker både Alternativet, Enhedslisten, SF og Radikale op om forslaget. Regeringspartierne er imod.

/ritzau/


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Milliardærfamilier udfordrer Leo Pharma

Flydende studieboliger er en usikker investering

Mens du sov: Tesla i fokus - trukket af endnu en aktiefest

Det skal du vide om aktiemarkedet tirsdag

Trump beskylder igen Kina og EU for valutamanipulation

Rekordmange vælgere undsiger spidskandidaterne

Skraldespanden sluger milliarder: Virksomheder kan lukrere på tabet

Aktie brager i vejret hos dansk virksomhed inden for risikovurdering

Det holder investeringsøkonomen øje med tirsdag