Politik Af
Den amerikanske præsident, Donald Trump, kalder det "ufatteligt", at hans tidligere advokat Michael Cohen har optaget samtaler med ham om den tidligere Playboy-model Karen McDougal.

McDougal har tidligere stået frem i de amerikanske medier og fortalt, at hun havde et forhold til Trump i godt et år, kort efter at hans kone, Melania Trump, i 2006 fødte parrets fælles søn.

Fredag kunne mediet The New York Times så offentliggøre, at Michael Cohen har optaget en samtale med Donald Trump, hvor han forsøger at overtale præsidenten til at betale McDougal for ikke at gå til pressen.

Samtalen blev optaget i 2016, to måneder før Trump blev valgt som præsident.

Det har fået den amerikanske præsident til tasterne lørdag morgen amerikansk tid.

- Ufatteligt, at regeringen bryder ind i en advokats kontor (tidligt om morgenen) - næsten uhørt. Endnu mere ufatteligt, at advokaten har optaget sine klienter - totalt uhørt og måske ulovligt.

- Den gode nyhed er, at jeres yndlingspræsident intet har gjort forkert!, skriver Donald Trump på Twitter.

Michael Cohen og Donald Trumps forhold går tilbage til 2001, hvor Cohen købte sin første ejendom af Trump og forlod sit taxifirma for at gå ind i Trump-foretagendet.

Han blev senere Trumps særlige rådgiver og personlige advokat.

Foruden sagen om Karen McDougal er Michael Cohen involveret i en sag om pornomodellen Stormy Daniels, som Trump også skal have haft et forhold til.

Cohen har betalt Stormy Daniels 130.000 dollar, der skulle holde hende fra at gå ud med sin historie til medierne.

Den betaling efterforskes blandt andre sager nu af forbundspolitiet, FBI.

Det er fra en ransagning af Michael Cohens bolig, at optagelsen med Donald Trump er kommet frem, skriver The New York Times.

Trumps nuværende advokat, den tidligere New York borgmester Rudy Giuliani, har bekræftet eksistensen af optagelsen mellem Trump og Cohen. Han fastholder, at Trump aldrig har betalt Karen McDougal, og at præsidenten ikke har foretaget sig noget ulovligt.

/ritzau/



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Det estiske finanstilsyn bekræfter: Danske Bank skal være ude af Estland om otte måneder

    Svensk krone i dørken efter markant overraskende inflationstal

    Medie: Det estiske finanstilsyn vil lukke Danske Banks filial i Estland

    Ny chef for Fætter BR fundet internt i Salling Group: 37-årige Charlotte From skal åbne 25 butikker i løbet af foråret

    Her er de danske Michelinstjerner

    Tag kontrollen over din pensionsopsparing

    TDC køber konkurrerende mobilselskab

    GN Audio køber amerikanske Altia Systems for op mod 125 mio. dollar

    Better Collective leverer vækst på 54 pct - satser på enormt amerikansk potentiale