Rusland er parat til at drøfte et nyt topmøde med USA
Foto: Ritzau/Scanpix
Politik Af
Ruslands ambassadør i USA siger ifølge Reuters, at Moskva er parat til at drøfte et nyt topmøde mellem præsident Donald Trump og præsident Vladimir Putin.

- Vi er åbne over for forslaget om et Putin-besøg i Washington, efter at præsident Trump har foreslået det, siger den russiske ambassadør, Anatolij Antonov.

Ambassadøren siger, at det er op til Kreml formelt at svare på en invitation.

Det Hvide Hus sagde fredag, at Trump ville invitere til Washington i efteråret.

Det er en risikabel udmelding fra den amerikanske præsident efter flere dages voldsom kritik over Trumps optræden ved et topmøde med Putin i Helsinki tidligere i denne uge.

Talskvinden for Det Hvide Hus, Sarah Sanders, har i et tweet sagt, at konkrete drøftelser om topmødet allerede er i gang.

- Præsident Trump har bedt sin nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, om at invitere præsident Putin til Washington i efteråret, siger hun.

Trump er blevet usædvanligt hårdt kritiseret i sit eget bagland for ikke at udnytte topmødet til at sætte den russiske præsident på plads i spørgsmålet om russisk indblanding ved det amerikanske valg i 2016.

En amerikansk storjury har tidligere på måneden konkluderet, at 12 russiske efterretningsofficerer hackede sig ind på Demokraternes valgbaser ved valget i 2016.

Men ved topmødet i Helsinki udtrykte Donald Trump tvivl om efterretningstjenestens konklusioner og lagde vægt på, at den russiske præsident, Putin, på det kraftigste afviste anklagerne.

Det vakte harme i USA. Dagen efter topmødet gik Trump da også ud og rettede tidligere udtalelser.

Han sagde, at han havde udtalte sig forkert, da han på pressemødet udtalte, at han "ikke har nogen grund til at tro, at de gjorde det", om russernes mulige indblanding i valget.

Tirsdag lød det fra præsidenten, at han i virkeligheden skulle have sagt "jeg ikke har nogen grund til at tro, at de ikke gjorde det". En slags dobbelt negation.

/ritzau/Reuters


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Novo-chef om jagt på nye produkter: Vi vil være mere aktive end tidligere

Søren Skou: Det er ikke spændende at læse om tariffer i aviserne

Analyse: Landbrugets tørkekrav sætter Venstre i kattepine

NNIT leverer stærkt halvårsregnskab ovenpå et flot andet kvartal

Sagsøgt amerikaner i udbyttesag købte på papiret danske aktier for 7,5 mia

"Kroppen føles fire gange tungere"

Nordea: Bavarian Nordic er klart undervurderet - bør være mindst 54 pct. højere

Søren Skou til utålmodige Mærsk-aktionærer: Vi har mange håndtag at hive i

Danske Bank er Citis favorit blandt nordiske banker