Russiske medier roser Putin som sejrherre ved topmøde
I Ruslands politiske liv og i de dominerende medier blive topmødet mellem Donald Trump og Vladimir Putin opfattet som en klar sejr for den russiske præsident.
Foto: Grigory Dukor/Reuters
Politik Af
I Ruslands politiske liv og i de dominerende medier bliver topmødet mellem Donald Trump og Vladimir Putin opfattet som en klar sejr for den russiske præsident.

Det er en udbredt opfattelse, at Putin fik nedbrudt Vestens beslutning om at behandle Rusland som en paria.

- Vestens forsøg på at isolere Rusland er slået fejl, lyder en overskrift i den statsligt udgivne avis Rossiisskaja Gazeta.

Rosen til Putin fra Ruslands elite står i skrap kontrast til den voldsomme kritik, som har mødte Trump i Washington.
  Her beskyldes han for at have været "skammeligt" tilbageholdende over for Putin ved uden videre at acceptere den russiske leders forsikringer og gå imod sine efterretningstjenester.

I den russiske hovedstad er det et accepteret faktum, at topmødet ikke førte til nogle gennembrud på områder som Syrien, Ukraine og nedrustning.

I hele optakten til topmødet blev forventningerne til dets udfald nedtonet fra både russisk og amerikansk side.

Der var mest fokus på selve symbolikken ved, at de to ledere mødtes ansigt til ansigt - fire år efter Rusland blev internationalt isoleret som følge af dets annektering af Krim-halvøen i Ukraine.

- Det er sjovt at tænke tilbage på alt det nonsens, som vi hørte fra Obama om Rusland som en svag "regional magt," siger Aleksej Pushkov, som er medlem af parlamentets overhus.

Han tilføjer, at topmødet i Helsinki gjorde det klart, at verdens udvikling bliver bestemt af USA og Rusland.

Til et spørgsmål om hvordan topmødet forløb siger den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov,: - Det går bedre end super.

/ritzau/Reuters



Få dagens vigtigste mail og start dagen på et oplyst grundlag. Tilmeld dig til nyhedsbrevet Børsen Morgenbriefing i boksen herunder

Børsen Morgenbriefing samler de vigtigste historier om erhverv, økonomi og aktier, så du på få minutter kan få et overblik over, hvad der er værd at vide.




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Det skræddersyede køkken kræver en kreativ proces

Annoncørbetalt
indhold af Multiform

Forsiden lige nu


Det britiske parlament samles lørdag: Tre stemmer kan afgøre brexit-aftales skæbne

Pia Laub er drejet fra sin karrierevej: "Jeg har min opsigelse med til dig i dag"

Han kæler nu for Paustian

Boeing-aktien falder tungt efter 737 MAX-oplysninger

Erhvervslivets lyst til at investere er den laveste siden 2013: "Der er en recessionsfrygt i dele af erhvervslivet"

Aktieluk i USA: Pres på Faang-aktier - medicinalkæmpe og Boeing sendt ned

Bavarian: Fase 2-forsøg i behandling af blærekræft nåede ikke målene

Bedre end ventet fra American Express - men afdæmpede erhvervsudsigter skuffer

Fed-chef lader dør stå åben for endnu en rentesænkning