Republikanere skammer sig over Trumps citater ved Putin-møde
Paul Ryan, republikansk formand for Repræsentanternes Hus.
Foto: Kevin Lamarque/Ritzau Scanpix
Politik Af
Efter topmødet mellem den amerikanske præsident, Donald Trump, og den russiske præsident, Vladimir Putin, i Helsinki, er amerikanerne vågnet op til en amerikansk kongres, der flere steder syder.

Blandt andre kritiserer den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, Donald Trump for at udtrykke uvished, om hvorvidt at Rusland blandede sig i det amerikanske præsidentvalg i 2016 ved pressemødet.

Til nyhedsbureauet Reuters siger Ryan, at der er "ingen tvivl om", at Moskva blandede sig i valget, og at Trump "må anerkende, at Rusland ikke er vores allierede", siger Ryan.

"Der er ingen moralsk lighed mellem USA og Rusland, der forholder sig fjendtligt til vores mest basale værdier og idéer. USA må forblive fokuseret på at holde Rusland ansvarlig og sætte en stopper for dets væmmelige angreb på demokratiet," siger han i en udtalelse.

Også den republikanske leder for Senatets komité for udenlandske relationer, Bob Corker, kritiserer præsidenten voldsomt.

Til Reuters siger han, at Trump fik USA til at ligne et "let bytte" og siger, at han er "meget skuffet".

Også den republikanske senator Jeff Flake har kritiseret Trump og kaldt hans optræden ved pressemødet "skammelig".

Både Ryan, Corker og Flake har meddelt, at de ikke genopstiller ved næste valg.

Også den tidligere republikanske præsidentkandidat og tidligere senator John McCain, udtaler sig i skarpe vendinger i en udsendt udtalelse.

"Ingen tidligere præsident har nogensinde fornedret sig for en tyran. Ikke alene talte præsident Trump ikke sandt om sin modstander, han fejlede også, når det handlede om at forsvare det, der gør os, til dem vi er - en republik af frie mennesker," skriver McCain.

På dagens pressemøde lød det fra Donald Trump, at han "ingen grund" så til, at Rusland skal have blandet sig i det amerikanske valg i 2016 efter at have fået forsikringer for præsidenten.

Det til trods for, at en føderal storjury i USA for få dages siden rejste tiltale mod 12 russiske efterretningsofficerer, som de anklager for at skulle have hacket Demokraternes computernetværk, da Hillary Clinton var præsidentkandidat i 2016.


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Aktier: Ambu og Bavarian de store tabere i rødt C25

Olieprisen banker nedad efter Trump-tweet

Topchef i kæmpe kryptobørs forventer glohede kursstigninger

CNN lægger sag an mod Trump-administrationen

Svensk venturefond smider millioner i danske iværksætterguldfugle

Thulesen Dahl vil stadig hæve pensionsalderen - men kræver samtidig ny aftale for nedslidte

Efter stort kursfald - DFDS er et godt køb

Det koster statskassen 59 mia kr at droppe højere pensionsalder: "Samfundsøkonomisk vil det have store konsekvenser"

Dansk Byggeri: Drop smartphone-skat allerede nu - så bliver den sværere at genoplive