Russisk atomdrevet ubåd og tre krigsskibe passerer Danmark
16. juli afholdes der et topmøde i Helsinki mellem USA's præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin. Efter planen vil den russiske ubåd sejle forbi Helsinki enten én eller to dage før topmødet. Natten til fredag er den i dansk farvand.
Foto: Carlos Barria/arkiv/Reuters
Politik Af
En russisk atomdrevet ubåd er natten til fredag på vej ud af dansk farvand.

Det oplyser vagtholdsleder Michael Horn fra Forsvarets Operationscenter.

"Den ligger i øjeblikket i området omkring Bornholm, og det ser ud til, at den passerer syd om øen," siger han klokken 01.30 natten til fredag.

Vagtholdslederen tilføjer, at Forsvaret følger ubåden helt ud af dansk farvand med et patruljefartøj.

"Ubåden sejler med en hastighed på 11 knob (cirka 20 kilometer i timen, red.) og forventes at være helt ude af dansk interesseområde omkring klokken syv fredag morgen," siger Michael Horn.

Det drejer sig om ubåden "Orel", der er på vej til afholdelsen af "Flådens Dag" i Sankt Petersborg den 29. juli.

Den russiske ubåd har lov til at sejle gennem dansk farvand.

"Den transporteres igennem farvandet fuldstændig efter reglerne, og transitten foregår, som den skal, så der er ikke noget odiøst i det," siger Michael Horn.

Han tilføjer, at yderligere tre russiske krigsskibe er på vej gennem dansk farvand.

Det drejer sig om en fregat, en cruiser og et hjælpefartøj, der natten til fredag befinder sig ud for Grenaa.

De sejler med en fart på ti knob (cirka 18 kilometer i timen, red.) og forventes først at forlade dansk farvand tidligt lørdag morgen.

Ruten går gennem Kattegat og Storebælt, syd om Lolland-Falster og derfra mod Sankt Petersborg.

16. juli afholdes der et topmøde i Helsinki mellem USA's præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin. Efter planen vil den russiske ubåd sejle forbi Helsinki enten én eller to dage før topmødet.

/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Analyse: May i historisk nederlag - ildsprudlende Corbyn forsøger onsdag at vælte hende

May lider største nederlag nogensinde - Underhuset afviser udtrædelsesaftale for brexit

Dansk Erhverv om Mays knusende nederlag: No-deal-brexit tættere på end nogensinde

Mens du sov: Enorm usikkerhed efter afvisning af brexit-plan, rederier vil sende mia-regning til kunder

Pundet danser på stedet: Markederne trækker på skuldrene af Mays' brexit-knockout

Aktier: Wall Street går i plus på kinesiske væksttiltag - brexit prellede af

Kryptisk EU-formand opfordrer til ny brexit-afstemning i Storbritannien

Labour fremsætter mistillidsvotum - vil vælte Theresa May onsdag

Overblik: Her er briternes lange vej ud af EU