Politik Af
Efter et dramatisk opgør i den konservative britiske regering præsenterede premierminister Theresa May torsdag en hvidbog, som hendes regering kalder en plan for en "principfast og praktisk" udtræden af EU - også kaldet brexit.

- Det som vi kommer med, er en fremlæggelse af det, som den britiske befolkning stemte for, siger May om udspillet, som tidligere på ugen fik to nøgleministre til at træde tilbage.

I den længe ventede hvidbog foreslår briterne et nyt sikkerhedsmæssigt partnerskab med EU. Samtidig lægger den britiske regering op til, at Storbritannien og EU opretholder et frit marked for varer - med et løsere forhold omkring tjenesteydelser.

Frihandelsesområdet, som er planens kerne, har vakt harme hos mange af premierministerens partifæller. To af Mays vigtige ministre valgte at forlade regeringen i protest mod planen.

De to ministre, som ville have et "hårdt brexit" med et klart brud med EU, var David Davis, der som brexitminister stod for forhandlingerne med EU.

Den anden var Boris Johnson, der var udenrigsminister og en af de mest markante fortalere for EU-modstanderne.

Briternes nye brexitminister, Dominic Raab, siger, at det nu er op til EU at svare på det britiske udspil.

- Nu er det EU, som på sin side må svare. Vi nærmer os forhandlingerne med pragmatisk ånd, kompromisvilje og - især - venskab. Jeg håber og jeg tror, at EU vil forholde sig til vore forslag i samme ånd, siger Raab, som torsdag talte i det britiske parlament om hvidbogen.

Hvidbogen om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien bliver offentliggjort, lidt over to år efter at briterne ved en folkeafstemning stemte for en udtræden af EU.

En talsmand for den britiske premierminister siger, at May-regeringen ikke udelukker, at forhandlingerne med EU kan ende uden en aftale.

Det britiske parlament skal i næste uge debattere hvidbogen og stemme om den. Der ventes ifølge flere ministre en "meget, meget, intens debat".

Brexit skal senest være forhandlet færdig i oktober-november i år, hvis Storbritannien som planlagt skal træde formelt ud af EU i marts 2019.

Men uret kan sættes i stå efter artikel 50, så forhandlingerne fortsætter efter fristen.

/ritzau/Reuters







Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Amerikansk storbank: Flyvende biler bliver et gigamarked inden for de næste 20 år

Brødre henter stor trecifret millioninvestering til californisk it-komet – har rejst mere end 1 milliard siden 2009

Helle Ib: Danskerne kan være på vej til valgurnerne inden påskeferien

Mærsk: Vi er ikke et shippingfirma mere

SF tager fra de rige og giver til de fattige i skatteoplæg

Carlsberg er klar med ny sixpack og vinker farvel til adskillige ton overflødigt plastik

Retailer på Amazon: "Deres mål er decideret modsat dit"

Trump er på vej med melding om nedlukning og grænsesikkerhed

Det vigtigste for dine aktier i ugen der kommer