Tysk domstol: Puigdemont kan udleveres til Spanien
En domstol i den tyske delstat Slesvig-Holsten siger, at den tidligere catalonske leder Carles Puigdemont kan udleveres til Spanien af Tyskland på baggrund af anklager om korruption.
Foto: Hannibal Hanschke/Reuters
Politik Af
En domstol i den tyske delstat Slesvig-Holsten siger, at den tidligere catalonske leder Carles Puigdemont kan udleveres til Spanien af Tyskland på baggrund af anklager om korruption.

Domstolen pointerer, at en udlevering på baggrund af oprør er i strid med lovgivningen.

Den tyske statsanklagemyndighed siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at den snart vil træffe afgørelse om, hvorvidt Puigdemont faktisk skal udleveres til Spanien, efter at det står klart, at en udlevering er lovlig.

Det var den tyske anklagemyndighed, der havde anmodet en højere retsinstans om at tage stilling til den tidligere catalanske leders sag. Det sker som led i behandlingen af Tysklands behandling af Spaniens udleveringsbegæring.

En lavere tysk domstol har tidligere afvist en anmodning fra anklagemyndigheden om at varetægtsfængsle Puigdemont.

Han blev anholdt i Tyskland den 25. marts tæt på den tysk-danske grænse, efter at Spanien havde udstedt en europæisk arrestordre på ham.

De spanske myndigheder har efterlyst Puigdemont på anklager om "oprør" og "tilskyndelse til oprør". Han risikerer op til 25 års fængsel, hvis han kendes skyldig.

Puigdemont stod som catalansk præsident i spidsen for en omstridt folkeafstemning om Cataloniens løsrivelse fra Spanien i efteråret 2017.

I oktober erklærede Puigdemont så på baggrund af den omstridte afstemning Catalonien for selvstændigt.

Spaniens regering i Madrid og forfatningsdomstolen underkendte imidlertid dette og opløste selvstyret i regionen.

Efter et regionalvalg i Spanien i december rejste Puigdemont i eksil i Belgien.

Puigdemont har i sit eksil afvist at blive valgt som regeringsleder igen.

Cataloniens parlament har valgt den 55-årige Quim Torra som ny regional leder. Puigdemont havde selv foreslået netop Quim Torra som kandidat til at lede den næste regering i regionen.

/ritzau/dpa

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


DSV-formand: Vi vil være blandt de største

Analyse: Afgørende dage venter May, som nu får brug for Labours hjælp

Historisk mange udskiftninger i bestyrelsestoppen

Svært for Løkke at gentage 2011-scoop

Aktier: Bankfest på Wall Street onsdag

Privathospitaler øjner guld i Løkkes reform

Theresa May overlever mistillidsafstemning i Underhuset

Analyse: DSV skal vokse og det skal gå stærkt

Jyske Bank vil sælge datterbank i Gibraltar: "Bedre at andre tager over fremadrettet"