Løkke: Trumps nye forsvarskrav er ren retorik
Foto: Tatyana Zenkovich/Reuters/RItzau Scanpix
Politik Af
Krav fra den amerikanske præsident, Donald Trump, om at medlemslandene skal bruge fire procent af deres bruttonationalprodukt på forsvar, skal ses som en besked til den amerikanske befolkning.

Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han torsdag ankommer til afslutningen på Nato-topmødet i Bruxelles. Han tager ikke det amerikanske krav alvorligt og betragter det som ren retorik.

  - Trump har jo også det synspunkt, at amerikanerne skal betale mindre. Amerikanerne bruger jo 3,5 procent, så man kan jo ikke både sige fire procent og betale mindre, end hvad man gør i dag, siger han.

Donald Trump har på topmødets første dag været flittig til at bruge det sociale medie Twitter til at presse medlemslandene til at øge deres forsvarsbudget.

Det er ikke fair, at amerikanerne betaler for det europæiske forsvar, mener Det Hvide Hus.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen er der ikke en tvivl om den amerikanske linje.

- Der er ingen tvivl om, at det amerikanske synspunkt er, at alle burde levere på denne Wales-målsætning med det samme, men det kommer ikke til at ske, siger statsministeren.

- Det afgørende er, at vi er på rette vej, at vi har knækket kurven, og at alle betaler mere, siger han.

Dog har Trump ikke været lige så udfarende under mødet med Nato-landene, som han ellers har været på Twitter, lyder det.

- Vi havde en udmærket middagsdrøftelse i går med en god og rolig atmosfære. Så har jeg godt set de her tweets, men det betragter jeg mere som noget til det hjemlige publikum, siger Lars Løkke.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Franske Total øger indflydelsen i den danske Nordsø: Overtager Chevrons andel af DUC

Aktieanalytikere udråber bank til mulig opkøbskandidat

Ilva og Idemøbler taber 100 mio - Ny direktør tør ikke spå om overskud

"Det her må du ikke skrive i Børsen, men tasken er fyldt med checks"

Michael Kors køber Versace i milliardhandel

Jarlov afviser S-forslag: Politikere skal ikke udpege repræsentanter til bankbestyrelser

Aktieanalytiker: Genmab står stærkt i forhold til konkurrenterne - vi hæver anbefaling til køb

Erhvervstop i appel til Christiansborg: Red de dødsdømte enkroneselskaber

Ligger dit pensionsselskab i top eller bund? Se listen over de bedste og værste afkast