Kinesisk telegigant indgår aftale med USA om fortsat handel
Foto: Jason Lee/Reuters/Ritzau Scanpix
Politik Af
Den kinesiske telekæmpe ZTE er klar til at genoptage indkøb hos amerikanske leverandører, da den sidste store hindring i aftalen, som den amerikanske præsident, Donald Trump, har indgået for at redde firmaet, er blevet ryddet af vejen.

Det skriver The Wall Street Journal.

Det amerikanske handelsministerium sagde onsdag, at det er nået til enighed med ZTE om en aftale, hvor telekæmpen skal indbetale 400 mio. dollar (2,5 mia. kr.) til en deponeringskonto, som en del af straffen for overtrædelser af et tidligere aftalt forlig. Ifølge den indgåede aftale må ZTE fortsætte med at købe fra amerikanske leverandører, når de har indbetalt beløbet.

  I april forbød USA's handelsministerium amerikanske leverandører at sælge til ZTE, efter at telekæmpen ikke levede op til en tidligere aftale om at standse handlen med Nordkorea og Iran, der begge er underlagt sanktioner.

Det amerikanske handelsforbud var ifølge The Wall Street Journal et dødsstød for ZTE, der er afhængige af amerikanske leverandører til at bygge sin elektronik.

Handelsministeriet indgik den 7. juni en lignende aftale med ZTE, hvor telekæmpen foruden indbetalingen af de 400 mio. dollar også skulle betale en bøde på 1 mia. dollar, skifte den daværende bestyrelse ud og sammensætte et "U.S. compliance"-hold til at overvåge virksomheden i 10 år.

Aftalen bliver dog mødt af modstand fra en større gruppe i kongressen på tværs af partierne, der ønsker at bibeholde handelsministeriets oprindelige straf, idet ZTE gentagne gange ikke har overholdt de amerikanske sanktioner.

Talsmænd fra den amerikanske efterretningstjeneste har i længere tid advaret om, at ZTE's elektronik kan bruges til spionage af amerikanerne. ZTE har afvist anklagerne.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Blockchain kan udløse milliardgevinst i Danmark

Annoncørbetalt
indhold af Deloitte

Forsiden lige nu


i Trumps fravær bliver Brasiliens Bolsonaro hovedattraktionen på årets Davos

Forfatter Sofie Jama vil vise, at selv ikke omskæring kan tøjle seksualiteten

Avis: Skat reagerede ikke på oplysninger om svindel

Danmark kan være klar til VM-semifinale før næste kamp

Helle Ib: Danskerne kan være på vej til valgurnerne inden påskeferien

Jeg er god til at glo

Brødre henter stor trecifret millioninvestering til californisk it-komet – har rejst mere end 1 milliard siden 2009

Amerikansk storbank: Flyvende biler bliver et gigamarked inden for de næste 20 år

Test: Topudstyret Alfa Romeo med 280 hk turbomotor er i festhumør