Politik Af
USA's præsident, Donald Trump, har truet med at vende Europa ryggen, hvis ikke de europæiske medlemslande af Nato øger deres forsvarsbudgetter.

Men onsdag bekræfter Natos 29 medlemslande hinanden i den såkaldte musketered, der regnes som kernen i den transatlantiske forsvarsalliance.

- Ethvert angreb på en allieret vil blive betragtet som et angreb på os alle, som det fremgår af artikel 5 i Washington-traktaten, hedder det i erklæringen fra Bruxelles.

De nationale forsvarsbudgetter har været en kilde til splid i alliancen. Målet er, at alle medlemmer bruger to procent af bnp på forsvar.

Det er langtfra tilfældet i dag, hvor USA med et forsvarsbudget på 3,57 procent ligger meget langt over gennemsnittet.

Men i erklæringen lægges der vægt på, at der sker fremskridt. Forsvarsbudgetter vokser hos medlemmerne, og det anerkendes i den fælles tekst, hvor det hedder:

- Vi værdsætter fremgangen, som er uden fortilfælde, og vi anerkender, at der fortsat er meget arbejde at gøre.

Nato er onsdag også blevet enige om, at alliancen er klar til at indlede optagelsesforhandlinger med Makedonien.

Men før Makedonien kan opnå medlemskab, skal en navnestrid med Grækenland være bilagt, fastslår generalsekretær Jens Stoltenberg på et pressemøde.

Grækenland har blokeret for makedonsk medlemskab af Nato. Grækerne har i årtier været utilfredse med, at navnet på naboen i nord er det samme som navnet på en region i Grækenland.

Makedoniens regering har de seneste måneder arbejdet på, at landet officielt ændrer navn til Republikken Nordmakedonien.

/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


I Trumps fravær bliver Brasiliens Bolsonaro hovedattraktionen på årets Davos

Forfatter Sofie Jama vil vise, at selv ikke omskæring kan tøjle seksualiteten

Avis: Skat reagerede ikke på oplysninger om svindel

Danmark kan være klar til VM-semifinale før næste kamp

Helle Ib: Danskerne kan være på vej til valgurnerne inden påskeferien

Jeg er god til at glo

Brødre henter stor trecifret millioninvestering til californisk it-komet – har rejst mere end 1 milliard siden 2009

Amerikansk storbank: Flyvende biler bliver et gigamarked inden for de næste 20 år

Test: Topudstyret Alfa Romeo med 280 hk turbomotor er i festhumør