Politik Af
En regering bestående af Venstre og Socialdemokratiet, som hverken er afhængig af partierne yderst til højre eller venstre.

Sådan lyder den drøm, som Venstre-politikerne Lars Krarup og Jacob Jensen har luftet i et debatindlæg i avisen Danmark.

Men den drøm går næppe i opfyldelse lige foreløbig, vurderer Jarl Cordua, der er liberal politisk kommentator og medlem af Venstre.

"På kort sig er det ikke særligt realistisk, men på længere sigt kan man ikke afvise, at sådan noget sker.. Blandt andet fordi jeg fornemmer, at der er utilfredshed med Kristian Thulesen Dahls måde at gå til politik og lave kompromiser på," siger Jarl Cordua.

Hernings borgmester, Lars Krarup, og finansordfører Jacob Jensen, giver i deres debatindlæg udtryk for, at der er for meget fokus på enkeltsager i dansk politik.

Venstre-politikerne håber derfor, at Venstre og Socialdemokratiet kan finde sammen i et formelt samarbejde "om et, to eller tre valg".

"I den nuværende blå blok er ganske mange i det politiske bagland godt trætte af, at et enkelt parti stopper det ene initiativ efter det andet, og i stadig stigende grad kun arbejder med regeringen i sager, hvor man selv fremmer egne prioriteringer," skriver de i avisen Danmark.

Anker Jørgensen forsøgte sig med model i 1978

Men Jarl Cordua har svært ved at forestille sig, at Socialdemokratiet og statsministerkandidat Mette Frederiksen har planer om at finde sammen med Venstre.

"På nuværende tidspunkt kan jeg slet ikke se for mig, at Mette Frederiksen har nogen som helst interesse i det. Hun styrer direkte mod valgsejr," siger Cordua.

Indlægget fra Lars Krarup og Jacob Jensen er skrevet med mindre end et år til næste folketingsvalg. Det kan give problemer i kommende forhandlinger mellem regeringen og Dansk Folkeparti, mener Cordua.

"Regeringen har rigeligt at gøre med at få Kristian Thulesen Dahl til at stemme for de småting, de får lov til at stemme igennem. Det gør det bare endnu sværere, når der skal forhandles finanslov," siger den liberale kommentator og fortsætter: 

"Men det skal nok også ses som et udtryk for, at det ikke er alle i Venstre, der er tilfredse med, at man skal indgå kompromiser med sådan en mand."

Den hidtil eneste gang, Socialdemokratiet og Venstre har dannet regering sammen – foruden samlingsregeringerne under Første og Anden Verdenskrig – var, da Anker Jørgensen forsøgte sig med modellen under sin tredje regeringsperiode i 1978.

Regeringen fra 30. august 1978 til 26. oktober 1979 holdt kun i 14 måneder.

/ritzau/


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mette Frederiksen dykker kraftigt på troværdighed i statsministerduel

Fynsk industrifamilie tryner kapitalfond

Børsen mener: Rød bloks skattetanker er gift for velstanden

Iran kritiserer EU-trio for manglende indsats for atomaftale

Kvindelige britiske topledere tjener i gennemsnit knap 25 mio kr mindre end mænd

Modemogul smider millioner efter ny brexitafstemning

Mercedes CLS overbeviser, men hvad tager du: Diesel eller benzin?

Iran: Intet Opec-medlem bør få lov til at overtage vores olieeksport