Helle Ib: Jarlov har været det sorte får i blå blok
Foto: Børsen
Politik Af
"Rasmus Jarlov er et dristigt valg, han har været betragtet som det sorte får i den blå familie. Men Søren Pape må satse på, at man med ham som ny erhvervsminister får en skarpere profil på godt - og ondt ville nogen måske sige op mod det kommende folketingsvalg."

Så kort lyder analysen fra Børsens politiske kommentator Helle Ib, der især peger på to udfordringer, som Jarlov står overfor i den kommende tid.

"Det bliver spændende at se, om Rasmus Jarlov formår at få Dansk Folkeparti med på at åbne for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft - eller andre af Iværksætterpanelets anbefalinger. Det kan for eksempel være lavere aktiebeskatning, som skal komme små og mellemstore virksomheder i møde og give dem bedre muligheder for at vækste," siger hun og fremhæver, at Brian Mikkelsen eller de andre centrale ministre i VLAK-regeringen ikke formåede at få støttepartiet med på en række økonomiske dagsordener.

Derudover fremhæver hun, at det ikke er glemt blandt en række borgerlige politikere, hvordan Rasmus Jarlov førte an i den langvarige kritik af den såkaldte landbrugspakke, som førte til, at Venstre Eva Kjer Hansen måtte forlade sin ministerpost for nogle år siden.

"Der er mange, der ikke har glemt det. Og nu skal de arbejde sammen," siger Helle Ib.

Stor opgave venter

Rasmus Jarlov må også forventes at få kam til sit hår, fordi - påpeger Helle Ib - Brian Mikkelsen har siddet helt centralt for de Konservative i alle store økonomiske aftaler, partiet har indgået de senere år.

I alt fra forhandlinger om PSO-afgiften til finanslove har Brian Mikkelsen været en stærk Konservativ-figur, lyder det fra den erfarne politiske iagttager.

"Der kan man sige, at Søren Pape har stadig en noget smallere profil, så det bliver spændende at se, hvordan Rasmus Jarlov vil udfylde det tomrum, som Brian Mikkelsen efterlader. På den korte bane kan han ikke udfylde den rolle, som Brian Mikkelsen gjorde," siger Helle Ib.

På Christiansborg var der onsdag også spekulationer om, hvorvidt Konservative ville hente en tung erhvervsprofil udenfor Borgen.

Ifølge Helle Ib kan det have været en udfordring så tæt på et valg og uden sikkerhed for genvalg til en blå regering. 

Problemet er også, mener Helle Ib, at Dansk Folkeparti formentlig heller ikke bliver nemmere at manøvrere med frem mod valget, der senest skal komme i juni 2019.

"Det bliver Rasmus Jarlovs helt store udfordring frem mod et valg - om han kan få DF med på noget, som Brian Mikkelsen ikke kunne få dem med på," siger Helle Ib.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har oplyst, at han præsenterer Rasmus Jarlov for Dronningen kl. 12.30 i dag.

Brian Mikkelsen, der skal være topchef i Dansk Erhverv, skal så i afskedsaudiens på Amalienborg kl. 13.00, og så er der overdragelse fra Mikkelsen til Jarlov i Erhvervsministeriet præcis på det tidspunkt, hvor Danmarks vm-kamp mod Australien begynder, nemlig kl. 14.00.





NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Pantelåneren har fået et moderne pift

    USA: Ni uger i træk med plus til Dow Jones

    USA og Kina forlænger forhandlinger - mulig udskydelse af ny told

    Frank Jensen åbner for nye små lejligheder i København

    USA og Kina enige om valutaaftale

    Hovedpersonen i Enron-skandalen er atter en fri mand

    Fem uger til brexit: UK har kun 6 af 40 handelsaftaler klar

    Hårdt brexit kan sende erhvervsgulerod til Holland

    USA's centralbank lover "betydeligt" større balance end før finanskrisen