Minister: Uacceptabelt rod med kontrol af dyretransporter
"Der skal ikke herske tvivl om, at vi i Danmark tager dyrevelfærd alvorligt," siger Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politik Af
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) kræver en redegørelse af Fødevarestyrelsen for deres manglende opfølgning på kontrol med dyretransporter.

Tirsdag blev han orienteret om, at Fødevarestyrelsen gennem flere år ikke har haft tilstrækkeligt fokus på danske og udenlandske vognmænd, der forbrød sig mod EU-reglerne for transport af levende dyr ud af Danmark.

"Fødevarestyrelsen ikke har levet op til sit ansvar. Det er uacceptabelt rod," siger ministeren i en pressemeddelelse.

"Der skal ikke herske tvivl om, at vi i Danmark tager dyrevelfærd alvorligt. Jeg har derfor bedt om en udførlig redegørelse fra Fødevarestyrelsen om årsagerne til dette svigt - og hvordan vi sikrer, at det ikke gentager sig."

"Jeg har desuden bedt Fødevarestyrelsen om at sikre, at der omgående følges op på de sager, hvor der ikke er blevet sanktioneret," siger Ellemann-Jensen.

Fødevarestyrelsen beklager sagen. Det siger Esben Egede Rasmussen, der er direktør i Fødevarestyrelsen.

"Det er dybt beklageligt, at vi ikke har fulgt op med sanktioner på et område, der er så vitalt for både dyrevelfærden og for sikring af fair konkurrence mellem vognmændene."
"Hvad årsagerne til den manglende opfølgning er, er vi nu i gang med at afdække," siger Esben Egede Rasmussen til styrelsens hjemmeside.

Miljø- og Fødevareministeriet oplyser, at Fødevarestyrelsen skal aflevere en redegørelse til ministeren 6. juli.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Danske Boligadvokater: Forbrugerrådet Tænk forringer forbrugernes vilkår ved boligkøb

Aktier: Handelsnyt sikrede plusser til sidst

Bolia gør klar til enorm satsning: "Vi behøver ikke låne Lars Larsens milliarder"

Liberal Alliance: ATP-topchef kan ikke fortsætte efter udbyttefinte

May tager styringen i brexitforhandlinger

Vilde tal: Uden de seneste tolv års reformer skulle det offentlige forbrug skæres med 77 mia kr

Overblik: Bavarian Nordic blev igen C25-taber - NKT kollapsede helt

Trump er optimistisk i handelsstriden efter kinesisk svar

Frederik med seler og rosafarvet sofa