Minister: Uacceptabelt rod med kontrol af dyretransporter
"Der skal ikke herske tvivl om, at vi i Danmark tager dyrevelfærd alvorligt," siger Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politik Af
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) kræver en redegørelse af Fødevarestyrelsen for deres manglende opfølgning på kontrol med dyretransporter.

Tirsdag blev han orienteret om, at Fødevarestyrelsen gennem flere år ikke har haft tilstrækkeligt fokus på danske og udenlandske vognmænd, der forbrød sig mod EU-reglerne for transport af levende dyr ud af Danmark.

"Fødevarestyrelsen ikke har levet op til sit ansvar. Det er uacceptabelt rod," siger ministeren i en pressemeddelelse.

"Der skal ikke herske tvivl om, at vi i Danmark tager dyrevelfærd alvorligt. Jeg har derfor bedt om en udførlig redegørelse fra Fødevarestyrelsen om årsagerne til dette svigt - og hvordan vi sikrer, at det ikke gentager sig."

"Jeg har desuden bedt Fødevarestyrelsen om at sikre, at der omgående følges op på de sager, hvor der ikke er blevet sanktioneret," siger Ellemann-Jensen.

Fødevarestyrelsen beklager sagen. Det siger Esben Egede Rasmussen, der er direktør i Fødevarestyrelsen.

"Det er dybt beklageligt, at vi ikke har fulgt op med sanktioner på et område, der er så vitalt for både dyrevelfærden og for sikring af fair konkurrence mellem vognmændene."
"Hvad årsagerne til den manglende opfølgning er, er vi nu i gang med at afdække," siger Esben Egede Rasmussen til styrelsens hjemmeside.

Miljø- og Fødevareministeriet oplyser, at Fødevarestyrelsen skal aflevere en redegørelse til ministeren 6. juli.

/ritzau/


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Dansk it-komet jagter trecifret millioninvestering hos Facebook-stifter

Aktier: Wall Street sender aktier op på muligt tøbrud overfor Kina

V langer ud efter LA: I må have kort hukommelse

Teva får gylden USA-godkendelse: Aktien brager op

MT Højgaard-fyring: "Tålmodighed slap op"

Verdens rigeste familie er blevet 76 mia kr rigere i dag

Analyse: Pandora-top lancerer ny tv-genre

Nykredit flirter igen med prestigeområde

USA truer Tyrkiet med at udvide sanktioner