Minister: Uacceptabelt rod med kontrol af dyretransporter
"Der skal ikke herske tvivl om, at vi i Danmark tager dyrevelfærd alvorligt," siger Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politik Af
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) kræver en redegørelse af Fødevarestyrelsen for deres manglende opfølgning på kontrol med dyretransporter.

Tirsdag blev han orienteret om, at Fødevarestyrelsen gennem flere år ikke har haft tilstrækkeligt fokus på danske og udenlandske vognmænd, der forbrød sig mod EU-reglerne for transport af levende dyr ud af Danmark.

"Fødevarestyrelsen ikke har levet op til sit ansvar. Det er uacceptabelt rod," siger ministeren i en pressemeddelelse.

"Der skal ikke herske tvivl om, at vi i Danmark tager dyrevelfærd alvorligt. Jeg har derfor bedt om en udførlig redegørelse fra Fødevarestyrelsen om årsagerne til dette svigt - og hvordan vi sikrer, at det ikke gentager sig."

"Jeg har desuden bedt Fødevarestyrelsen om at sikre, at der omgående følges op på de sager, hvor der ikke er blevet sanktioneret," siger Ellemann-Jensen.

Fødevarestyrelsen beklager sagen. Det siger Esben Egede Rasmussen, der er direktør i Fødevarestyrelsen.

"Det er dybt beklageligt, at vi ikke har fulgt op med sanktioner på et område, der er så vitalt for både dyrevelfærden og for sikring af fair konkurrence mellem vognmændene."
"Hvad årsagerne til den manglende opfølgning er, er vi nu i gang med at afdække," siger Esben Egede Rasmussen til styrelsens hjemmeside.

Miljø- og Fødevareministeriet oplyser, at Fødevarestyrelsen skal aflevere en redegørelse til ministeren 6. juli.

/ritzau/



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Pantelåneren har fået et moderne pift

    USA: Ni uger i træk med plus til Dow Jones

    USA og Kina forlænger forhandlinger - mulig udskydelse af ny told

    Frank Jensen åbner for nye små lejligheder i København

    USA og Kina enige om valutaaftale

    Hovedpersonen i Enron-skandalen er atter en fri mand

    Fem uger til brexit: UK har kun 6 af 40 handelsaftaler klar

    Hårdt brexit kan sende erhvervsgulerod til Holland

    USA's centralbank lover "betydeligt" større balance end før finanskrisen