Italiens regering beroliger EU: Vil blive i euroen og begrænse sin gæld
Foto: Tony Gentile / Ritzau Scanpix
Politik Af
Efter længere tids uro omkring den nye italienske regerings økonomiske linje lover Italiens nye finansminister Giovanni Tria, at landet vil blive i euroen og vil begrænse sin gæld.

Det gør ministeren i et interview med den italienske avis Corriere della Sera.

- Vores mål er (at øge) væksten og beskæftigelsen. Men vi har ingen planer om at øge væksten gennem underskud på de offentlige budgetter, siger Tria i interviewet.

Han varsler en samlet plan i september.

- Den vil være sammenhængende med det mål at forsætte med at sænke gælden målt som andel af bruttonationalproduktet.

Bruttonationalproduktet er rent teknisk den samlede værdi af landets produktion i løbet af en periode, fratrukket udgiften til råvarer og hjælpestoffer.

Det er dermed et mål for den økonomiske aktivitet.

Ud over den disciplinerede retning på finansloven, siger Giovanni Tria i interviewet, at regeringen i Italien ikke har nogen intentioner om at forlade euroen.

Ved udnævnelsen af Italiens regering var flere bekymrede EU-øjne rettet mod, hvem der blev udnævnt som finansminister.

Regeringen dannes med støtte fra det højreorienterede og EU-skeptiske parti Ligaen samt den ligeledes EU-skeptiske protestbevægelse Femstjernebevægelsen.

I regeringsgrundlaget lover den italienske regering at sænke skatterne, øge velfærdsydelserne og ændre på EU-regler om immigration og statsbudgetter.

Begge partier har tidligere talt for at forlade euroen. Det bliver der dog ikke tale om, siger Giovanni Tria i interviewet.

- Ikke alene ønsker vi ikke at forlade (euroen, red.). Vi vil handle på en måde, så forholdene ikke nærmer sig en situation, hvor de måske udfordrer vores deltagelse i euroen, siger han.

I første omgang indstillede partierne bag regeringen Paolo Savona som finansminister.

Savona har kaldt euroen for et "tysk bur", og hans modstand mod EU var større end Italiens præsident Sergio Mattarella ville acceptere. Han nægtede derfor at godkende regeringen med mindre den havde en anden finansminister.

Her faldt valget på Giovanni Tria, mens Paolo Savona blev minister forEU-affærer.

Italien er EU's tredjestørste økonomi, når Storbritannien har forladt unionen.

/ritzau/Reuters

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Danske Boligadvokater: Forbrugerrådet Tænk forringer forbrugernes vilkår ved boligkøb

Aktier: Handelsnyt sikrede plusser til sidst

Bolia gør klar til enorm satsning: "Vi behøver ikke låne Lars Larsens milliarder"

Liberal Alliance: ATP-topchef kan ikke fortsætte efter udbyttefinte

Filmproducer Meta Louise Foldager Sørensen: "Jeg er grådig på livet"

May tager styringen i brexitforhandlinger

Vilde tal: Uden de seneste tolv års reformer skulle det offentlige forbrug skæres med 77 mia kr

Overblik: Bavarian Nordic blev igen C25-taber - NKT kollapsede helt

Trump er optimistisk i handelsstriden efter kinesisk svar