Sophie Løhde udskyder kæmpereform
Innovationsminister Sophie Løhde
Foto: Ritzau Scanpix
Politik Af
Regeringens såkaldte sammenhængsreform er udskudt til efteråret. Til gengæld tegner reformen til at blive endnu større end forventet.

Reformen vil bestå af fem-seks store delreformer og udspil, der får omfattende konsekvenser for de 800.000 offentligt ansatte og endnu flere borgere med behov for hjælp.

Det skriver Mandag Morgen.

"Når vi har valgt at vente med at præsentere de forskellige delreformer og udspil, hænger det sammen med overenskomstforhandlingerne, som har fyldt meget de seneste måneder og endnu ikke er afsluttet," siger Sophie Løhde (V) til Mandag Morgen.

Hovedoverskrifterne for delreformerne er afbureaukratisering, sundhed, visitation, unge, digitalisering og ledelse.

Planen er at luge ud i papirbøvl og bureaukrati.

Ledernes rolle skal styrkes. Kommunerne skal have større frihed til at løse velfærdsopgaver. Sundhedsvæsenet skal blive bedre til at arbejde sammen til gavn for patienterne. Unge skal i højere grad ind på den rette hylde efter folkeskolen. Og de folk, som har det sværest i livet, skal visiteres til en bedre og mere individuel hjælp end i dag.

"Det er paradoksalt, at de, som har allermest brug for hjælp, ofte bliver mødt af en jungle af uigennemskuelige tilbud og indsatser. Det skal vi have lavet om på, og det skal en visitationsreform være med til," siger Sophie Løhde.

De mange delreformer og udspil lanceres drypvis fra august og frem til oktober.

Innovationsministeren vil også efter sommerferien invitere en breds kreds af spillere som fagforeninger og interesseorganisationer til topmøde for at lave en stribe fælles nationale mål, som det offentlige skal styre efter de næste mange år.

/ritzau/

Eksklusiv invitation: Kom tæt på Danmarks største skatterøveri

Kom helt tæt på den store udbytteskandale, hvor Skat blev lænset for 12,3 mia. kroner. Det sker i et eksklusivt læserarrangement, hvor tidligere skatteminister Karsten Lauritzen, og journalisterne Thomas G. Svaneborg og Niels Fastrup giver dig et unikt indblik i hele sagens forløb og dens konsekvenser.

Det er 3. oktober kl. 17:00, og Børsen-abonnenter deltager uden betaling. Meld dig til her.





Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Robotaktier er på vej til at blive en megatrend

Annoncørbetalt
indhold af Saxo bank

Forsiden lige nu


Magtkamp splitter Sydbank-bestyrelse

Aktier: "Skuffende" Fed-melding vendte minus til plus på Wall street

Danske Bank: Sådan skal du investere ovenpå FEDs rentemelding

Lunde: Sydbank vil være selvstændig - det bliver dyrt

Apple vs Vestager: Vigtig styrkeprøve om 13 mia euro

Fed-chef: "Udsigterne er fortsat positive trods modsatrettede vinde"

Chefstrateg: Trump-tweet giver ingen mening - Powell er klar til at reagere

Trump raser mod Fed: Intet mod, ingen fornuft, ingen vision

Finanshus erkender: Udstedte 80 fejlfyldte skatteattester til pensionskassers refusion af udbytteskat for trecifret millionbeløb