Trump-aflysning af topmøde tog Sydkorea på sengen
Foto: MANDEL NGAN
Politik Af
Da USA's præsident, Donald Trump, i et åbent brev til Nordkoreas leder, Kim Jong-un, aflyste et topmøde 12. juni i Singapore, blev det ikke kun modtaget med overraskelse nord for grænsen på den koreanske halvø.

Også i den sydkoreanske hovedstad tog aflysningen præsident Moon Jae-in på sengen. Selv om brevet blev sendt om aftenen koreansk tid, indkaldte præsidenten omgående til et møde med sine rådgivere.

Ifølge den amerikanske tv-station ABC News oplyste Moon efter mødet, at han var "meget overrasket og meget ærgerlig" over, at topmødet ikke bliver til noget.

En talsmand fra præsidentens kontor har oplyst til nyhedsbureauet AP, at sydkoreanerne går i gang med at opklare, hvad de skal lægge i aflysningen fra USA.

Også FN's generalsekretær, António Guterres reagerer på aflysningen. Indsatsen for nedrustning af atomvåben er i krise, siger han torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Verden bevæger sig baglæns, siger han.

På det aflyste møde skulle de to parter diskutere Nordkoreas atomprogram.

Den britiske premierminister, Theresa May, er også skuffet over aflysningen. Det oplyser en talskvinde. Hun gentager Storbritanniens ønske om en aftale om Nordkoreas atomprogram.

Brevet falder samme dag som Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, mødes. Samtidig er Tysklands kansler, Angela Merkel, på besøg i Kina.

I Rusland har formanden for udenrigsudvalget i parlamentets overhus, Konstantin Kosatjev, udsendt en udtalelse om aflysningen.

- Trumps afvisning af at gennemføre topmødet mellem USA og Nordkorea er utvivlsomt et seriøst tilbageslag for en fredelig løsning i regionen, siger han.

/ritzau/Reuters


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mette Frederiksen dykker kraftigt på troværdighed i statsministerduel

Fynsk industrifamilie tryner kapitalfond

Børsen mener: Rød bloks skattetanker er gift for velstanden

Iran kritiserer EU-trio for manglende indsats for atomaftale

Kvindelige britiske topledere tjener i gennemsnit knap 25 mio kr mindre end mænd

Modemogul smider millioner efter ny brexitafstemning

Mercedes CLS overbeviser, men hvad tager du: Diesel eller benzin?

Iran: Intet Opec-medlem bør få lov til at overtage vores olieeksport