Politik Af
En dommer i USA slår fast, at præsident Donald Trump handler i strid med forfatningen, når han blokerer kritiske røster fra Twitter på grund af deres politiske overbevisning.

Den føderale dommer Naomi Reice Buchwald i New York siger ikke direkte, at Trump ikke må blokere kritikere. Hun nøjes med at konstatere, at det er i strid med forfatningens første tillæg.

"En forklarende dom bør være tilstrækkelig, da ingen i regeringen - herunder præsidenten - står over loven. Alle regeringspersoner forventes at følge loven," skriver Buchwald i dommen.

Der blev ikke udstedt en kendelse mod Trump, og det havde sagsøgeren heller ikke krævet.

Det er dog muligt, at sagsøgeren kan vende tilbage til retten og bede om en sådan. Skulle Trump - efter dette - igen vælge at blokere brugere, så kan han få problemer.

Det er Knight First Amendment Institute på Columbia University og syv enkeltindivider, der har klaget over Trump. Knight First Amendment Institute har som mål at forsvare ytrings- og pressefriheden.

Justitsministeriet er ikke enig i dommen.

"Vi er - med respekt - uenige i rettens afgørelse, og vi overvejer vores næste skridt," siger talskvinde Kerri Kupec i ministeriet.

Hos Knight First Amendment Institute er man tilfreds med Naomi Reice Buchwalds dom.

"Præsidentens praksis med at blokere kritikere på Twitter er skadelig og forfatningsstridig," siger Jameel Jaffer, som er leder af organisationen.

Sagen blev bragt op, da præsidenten blokerede individer fra sin Twitter-konto, der har over 50 millioner følgere.

I justitsministeriet har man forsvaret præsidentens praksis med, at det svarer til, at han står i et rum med mange mennesker, og at han beslutter ikke at lytte til nogle af dem.

/ritzau/AP

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Aktieanalysechef: "Det her er endnu et tegn på det førerskab, som Ørsted har"

Ørsted sejrer i stor udbudsrunde - foretrukket til havvindmøllepark i New York

Negativ rente tvinger storbanker til at sadle om: "Det er en udfordring"

Trump: USA har ødelagt iransk drone i Hormuzstrædet

Golfklub trodser tendensen og skaber medlemsvækst: "Havde jeg forventet, at medlemstallet ville stige med over 250? Ikke i mine vildeste drømme"

Uafhængig formueforvalter har solgt ud af aktier: Kursfald truer forude

Aktiestatus i USA: Netflix får stryg efter regnskab

Topchefen i Danske Bank vil ikke sige, hvor han ser fejl og mangler: "Men jeg vil godt sige, hvad der karakteriserer en god bank"

Markedet lukker: DSV blev presset i bund efter Panalpina-tal