Støjberg opfordrer muslimer til at holde ferie i ramadanen
Inger Støjberg.
Foto: Ida Marie Odgaard
Politik Af
Ramadanen er over os, og selv om det kun er praktiserende muslimer, der faster, så har det også indvirkning på resten af det danske samfund.

Det mener udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

"Ramadanen giver os (...) nogle helt praktiske, sikkerhedsmæssige og produktivitetsmæssige udfordringer i et moderne samfund," skriver hun i et debatindlæg i BT mandag.

Ramadanen er muslimernes fastemåned og varer 29-30 dage. Fasten skal få muslimer til at føle, hvordan fattige har det.

Fra daggry til solnedgang fastes der. Mad og drikke er forbudt, ligesom rygning, seksuel aktivitet, skænderier og bandeord også er det.

Men knap 18 timer uden mad og drikke er uholdbart, hvis man samtidig skal passe sit arbejde, mener Inger Støjberg.

"Det kan helt lavpraktisk være farligt for os alle, hvis buschaufføren hverken spiser eller drikker i løbet af en hel dag, ligesom man selvsagt ikke yder eller præsterer nær det samme på fabrikken eller på sygehuset, hvis man gennem en hel måned ikke spiser eller drikker i alle døgnets timer," skriver ministeren i debatindlægget.

Ministeren opfordrer derfor muslimer til at holde ferie under fasten:

"Jeg vil ikke fratage danske muslimer muligheden for at dyrke deres religion og religiøse højtider, men jeg vil opfodre dem til, at man som muslim holder ferie i ramadan-måneden," skriver hun i debatindlægget i BT.

I år begyndte ramadanen ved solnedgang tirsdag den 15. maj. Den afsluttes torsdag den 14. juni. Børn, ældre, syge, gravide, menstruerende, sportsfolk og rejsende er undtaget fra at faste.

Ramadanen afsluttes med fejringen eid.

Dansk Folkeparti har tidligere foreslået, at fejring af ramadan og eid skal være bandlyst i institutioner. I stedet må der kun fejres kristne højtider, mener partiet.


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Tweets fra Trump og aktiegyser: Enormt markedspres på Jerome Powell før Fed-rentemøde

Analytiker spår færre rentehop fra Fed i 2019: "Det har længe lignet, at de bare har kørt på autopilot"

1200 ejendomsejere er ikke blevet opkrævet boligskat

Mænger sig med Amazon, Nike og Apple: Dansk reklamefilm er blandt verdens 10 mest sete på Youtube i år

USA: Optimisme inden rentemøde - fusion løfter Pfizer

Efter afsløring om deling af data med tech-giganter: Facebook svarer nu igen

Lille revisor-gigant vil hugge hele rådgiver-hold fra rivaler

Entreprenørfirma skyder 113 mio kr i byomdannelsesprojekt: "Måske den vigtigste beslutning for udviklingen af Herning by"

Christian Klarskov har solgt alle sine aktier: "Det er ikke noget man bliver rig af, men man undgår at blive fattig i mellemtiden"