Valutafonden: Danmark har stor økonomisk vækst
Foto: Yuri Gripas / Ritzau Scanpix
Politik Af
Dansk økonomi viser solid vækst efter flere reformer. Der er færre arbejdsløse end på noget tidspunkt siden finanskrisen. Der er lav inflation, og den offentlige gæld er bæredygtig.

Det mener økonom Miguel Segoviano fra Den Internationale Valutafond, IMF, som onsdag på et pressemøde i Nationalbanken præsenterer IMF's årsrapport om dansk økonomi.

IMF skal styre det globale finanssystem. Lande med økonomiske problemer kan låne af IMF mod at lave reformer. Valutafonden med 188 medlemslande har hovedsæde i Washington, D.C.

IMF er bekymret over stigende priser på huse og lejligheder. Desuden har husejere lige lovlig stor boliggæld. Samtidig vokser produktiviteten for lidt. Politikerne skal reformere, mens økonomien er stærk, anbefaler IMF.

- Som en administrerende direktør ville sige: Man skal lave taget, mens solen skinner, siger Miguel Segoviano.

Politikerne må sikre, at arbejdsstyrken udvides, og investeringerne skal op. Man kan øge arbejdsstyrken ved at sænke skatten for lavtlønnede arbejdere, mener Den Internationale Valutafond.

IMF anbefaler også at forbedre infrastrukturen og den offentlige transport omkring København og andre byer. IMF er ikke bekymret for den finansielle sektor trods sager om hvidvaskning af penge. Bankerne har overskud.

Den Internationale Valutafond ser gerne, at Danmark får flere unge og migranter i job, så arbejdsstyrken kan øges.

Desuden skal der sikres større konkurrence på markedet for tjenesteydelser, mener IMF.

Hvis selskabsskatterne sænkes, kan større virksomheder lettere lokkes til at investere mere. Men myndighederne skal sikre, at det ikke fører til skattesnyd, lyder anbefalingen.

/ritzau/


Redaktion

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Så er det slået fast med syvtommersøm: Salget af lejligheder brager ned

Mens du sov: Vigtige e-mails ikke med i Danske Bank-undersøgelse af hvidvask

Søren Skou i stort sats: Iværksættere skal sikre Mærsk ny vækst

Omkostningerne er i fokus hos analytiker forud for Nordea-regnskab

Det skal du vide om aktiemarkedet onsdag

U-vending for Tesla og Model 3

USA: Tæt på stærkt amerikansk aktiecomeback

Medie: Afdøde Khashoggis ligdele er blevet fundet

Fed-chef har øje på risiko for overophedning