Politik Af
Præsident Donald Trump siger i sin første reaktion på Nordkoreas trussel om at aflyse et planlagt topmøde, at han stadig vil insistere på, at Koreahalvøen bliver atomvåbenfri.

Han siger, at det er uklart, hvorvidt hans mødet med den nordkoreanske leder, Kim Jong-un vil finde sted.

- Vi må vente at se, siger den amerikanske præsident, som siger, at USA ikke formelt har modtaget nogen besked om, at topmødet kan blive aflyst.

- Ingen beslutning. Vi har ikke fået nogen besked overhovedet. Vi har intet set og intet hørt, siger han.

En talskvinde for Trump udtrykte tidligere onsdag håb om, at topmødet mellem Kim og Trump vil finde sted som planlagt i Singapore den 12. juni.

- Vi er stadig forhåbningsfulde og venter, at mødet vil finde sted. Vi fortsætter med at arbejde ud fra den forudsætning, sagde talskvinde Sarah Sanders til Fox News.

- Samtidig er vi forberedt på, at dette kan blive meget hårde forhandlinger, tilføjer hun.

En militærøvelse, som Sydkorea og USA gennemfører årligt, og amerikansk "afpresning" af Nordkorea har fået det lukkede land til at erklære, at det er parat til at genoverveje, om et topmøde med Trump nu også er en god idé.

Nordkoreas officielle nyhedsbureau, KCNA, skrev tirsdag aften dansk tid, at der ikke ville komme nordkoreanere til et møde med Sydkorea, der skulle have fundet sted onsdag.

Senere udtalte den nordkoreanske viceudenrigsminister, Kim Kye-gwan, at USA forsøgte at presse Nordkorea til ensidigt at afhænde dets atomarsenal.

- Hvis det er tilfældet, så vil vi ikke længere være interesseret i en sådan dialog og må genoverveje, om vi skal gå videre med et topmøde, lød det.

- Vi har allerede tilkendegivet, at vi ønsker en atomfri koreansk halvø og gjort det klart adskillige gange, at en forudsætning for afrustning er, at der sættes en stopper for fjendtlig politik og atomtrusler mod os, og at USA indstiller sin afpresning, sagde viceudenrigsministeren ifølge Reuters.

/ritzau/AP


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Dansk aktie er steget 86,7 pct siden nytår - nu venter investorerne i spænding: "Lykkes det, så eksploderer den"

Konsulenthus henter ny adm. direktør fra ATP

Hov: Der er milliardunderskud i statens pengekasse

Rejseselskab nedjusterer og ansætter tidligere Pandora- og Lego-chef: Aktien i stort dyk

Danske Bank vil tage penge fra milliarddonation til samfundsgavnlige tiltag, hvis indtjening fra Estland konfiskeres

Ung investor har et afkast på 36 pct og 8000 følgere: Sådan gør jeg

Kina kræver et miljø med gensidig respekt for at genoptage forhandlinger med USA: "Kan ikke ske under truslen om toldsatser"

31-årige Jeppe Kirk Bonde sagde sit job op for at blive trader - nu tjener han 90.000 kr om måneden alene på gebyrer fra sine følgere

To organisationer vil have Danske Bank efterforsket i Storbritannien