Nordkorea truer med aflysning af topmøde med Trump
Nordkoreas leder, Kim Jong-un, er ikke interesseret i at mødes med USA, hvis en atomaftale ikke gælder begge parter.
Foto: Scanpix/Mandel Ngan/arkiv
Politik Af
Nordkorea har ingen interesse i at mødes med USA, hvis det kun er det ene af de to lande, der skal opgive sine atomvåben i forbindelse med en aftale.

Det oplyser nordkoreanske myndigheder onsdag formiddag lokal tid.

Udmeldingen kommer under et døgn efter, at Nordkorea først truede med at aflyse det planlagte møde mellem USA's præsident, Donald Trump, og Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

Landet truer med at aflyse det historiske møde, fordi amerikanerne holder militærøvelser sammen med Sydkorea.

Nordkorea har desuden valgt at aflyse forhandlinger med Sydkorea, der var planlagt til onsdag, også på grund af militærøvelserne.

Landet kalder de fælles øvelser for "en provokation", oplyser Nordkoreas Centrale Nyhedsbureau.

Trump og Kim Jong-un skal ifølge planen mødes i Singapore den 12. juni.

"Vi vil begge forsøge at gøre det til et særligt øjeblik for verdensfreden," skrev den amerikanske præsident om topmødet, som er en diplomatisk kovending i forholdet mellem USA og Nordkorea.

I 2017 var forholdet mellem de to nationer på et lavpunkt, efter at Nordkorea flere gange trodsede USA og det internationale samfund ved at gennemføre atomprøvesprængninger og prøveaffyringer af ballistiske missiler.

Det fik blandt andet Donald Trump til at true med at "trykke på atomknappen" og gå i krig mod landet.

Siden har forholdet mellem de to nationer dog ændret sig, og Nordkoreas Kim Jong-un har nærmet sig både USA og naboen Sydkorea.

Han mødtes blandt andet med Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, ved et historisk topmøde mellem de to koreanske ledere i april.

Her underskrev de to ledere en erklæring, hvori de enedes om at arbejde for at gøre Den Koreanske Halvø atomvåbenfri.

/ritzau/AFP


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Danske Boligadvokater: Forbrugerrådet Tænk forringer forbrugernes vilkår ved boligkøb

Aktier: Handelsnyt sikrede plusser til sidst

Bolia gør klar til enorm satsning: "Vi behøver ikke låne Lars Larsens milliarder"

Liberal Alliance: ATP-topchef kan ikke fortsætte efter udbyttefinte

May tager styringen i brexitforhandlinger

Vilde tal: Uden de seneste tolv års reformer skulle det offentlige forbrug skæres med 77 mia kr

Overblik: Bavarian Nordic blev igen C25-taber - NKT kollapsede helt

Trump er optimistisk i handelsstriden efter kinesisk svar

Frederik med seler og rosafarvet sofa