Bocks tænkepause udskyder forhandlinger om nyt medieforlig
Kulturminister Mette Bock (LA) har brug for at "overveje det videre forløb i medieforhandlingerne". Derfor har hun aflyst tirsdagens møde og udskudt det til fredag.
Foto: Scanpix/Asger Ladefoged
Politik Af
Kulturminister Mette Bock (LA) har brug for at overveje det videre forløb i forhandlingerne om et nyt medieforlig. Derfor har hun udskudt tirsdagens planlagte møde til fredag.

Det skriver Mediawatch med henvisning til en mail, der er fremsendt til forhandlingspartierne.

"Mødet i dag udskydes til fredag den 18. klokken 13.30-15.30, da kulturministeren har behov for at overveje det videre forløb i medieforhandlingerne," står der ifølge mediet i mailen.

SF-formand Pia Olsen Dyhr sagde forud for tirsdagens forhandlinger, som altså endte med at blive aflyst, at hun forventede, at SF snart er fortid i forhandlingerne om et nyt medieforlig.

Det skyldes blandt andet, at DR skal spare 20 procent. Det forhandlede regeringen og Dansk Folkeparti på plads, inden forhandlingerne begyndte.

"Regeringen vil massive besparelser på public service. Det er 20 procent på DR, det er besparelser på TV2-regionerne, og det er besparelser på Radio24syv. Vi vil ikke være med til så massive besparelser på public service. Og slet ikke børne- og ungeområdet," siger Pia Olsen Dyhr.

Enhedslistens medieordfører, Søren Søndergaard, mener, at kulturministeren har taget konsekvensen af, at det så ud til, at forhandlingerne ville bryde sammen tirsdag.

"Vi håber, at hun vil bruge tænkepausen fornuftigt. Hvis hun vil bruge den til at komme med et udspil, der sikrer, at public service ikke bliver beskåret, så er vi med."

"Men det er klart, at hvis hun vil give frit løb til troldefabrikker, fake news-fabrikanter, og til at store mediekoncerner kan købe TV2, så er vi selvfølgelig ikke med," siger han.

Om Enhedslisten ender med at være med i et medieforlig, afhænger ifølge Søren Søndergaard af, hvorvidt kulturministeren tager ved lære af det første forløb.

Socialdemokratiet afventer det næste møde, og om regeringen her vil give indrømmelser. Det skriver medieordfører Mogens Jensen i en sms til Ritzau.

/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


I Trumps fravær bliver Brasiliens Bolsonaro hovedattraktionen på årets Davos

Forfatter Sofie Jama vil vise, at selv ikke omskæring kan tøjle seksualiteten

Avis: Skat reagerede ikke på oplysninger om svindel

Danmark kan være klar til VM-semifinale før næste kamp

Et halvt års arbejde fyret af på ti minutter: Han Kjøbenhavn skifter den danske modeuge ud med den franske

Helle Ib: Danskerne kan være på vej til valgurnerne inden påskeferien

Jeg er god til at glo

Brødre henter stor trecifret millioninvestering til californisk it-komet – har rejst mere end 1 milliard siden 2009

Amerikansk storbank: Flyvende biler bliver et gigamarked inden for de næste 20 år