Medie: Trump trækker sig fra atomaftale med Iran
USA's præsident Donald Trump
Foto: Ritzau Scanpix
Politik Af
Opdateret kl. 18.41

Præsident Donald Trump vil om et par timer fortælle, at han trækker USA ud af atom-aftalen med Iran.
Det skriver New York Times, der henviser til, at præsidenten tirsdag morgen har fortalt præsident Emmanuel Macron om beslutningen.

Den oplysning dementeres imidlertid overfor Reuters af en kilde i det franske præsidentkontor.

Men New York Times skrev tidligere tirsdag, at det er sandsynligt, at USA trækker sig ud. Den oplysning var baseret på samtaler med europæiske diplomater i Washington, der fortalte, at det ikke var lykkedes for hverken Macron, forbundskansler Angela Merkel eller den britiske udenrigsminister Boris Johnson at ændre Trumps holdning til aftalen, han kalder "den værste nogensinde".

Også Washington Post betragter det nu som en kendsgerning, at Donald Trump kl. 20.00 dansk tid fra det Hvide Hus vil meddele, at USA stopper suspenderingen af en række af de sanktioner, der i 2015 blev ophævede i en fælles aftale med Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Kina og Rusland.

Men avisens kilder er ikke sikre på, hvor langt Donald Trump vil gå i forhold til at trække USA helt ud af aftalen. Suspenderingen af sanktioner skal bekræfter med 120 dages mellemrum og den næste deadline er på lørdag.

Betydelige konsekvenser
Hvis Trump trækker USA helt ud af atomaftalen, vil det få betydelige konsekvenser for Irans position i Mellemøsten, hvor landet er indblandet i bl.a. krigene i Syrien og i Yemen. Angiveligt har de europæiske politikere, der i de seneste dage har været i USA, fortalt Trump og administrationen, at risici for en større krig i Mellemøsten øges.

Ligeledes vil USAs farvel til atomaftalen ramme de i forvejen problematiske europæiske investeringer i Iran, hvor virksomheder risikerer at blive udelukket fra bl.a. USAs banker og øvrige finansielle system, hvis de overtræder amerikanske sanktioner.

ifølge wsj.com har således det franske energiselskab, Total, med en aftale til en værdi af 1 mia. dollar om udvikling af et iransk naturgasfelt, forsøgt juridisk fuldstændig at indhegne denne forretning og adskille den fra alle andre aktiviteter i Total. Selv amerikansk software til computerne i Iran har man bevidst udeladt at anvende.

Aftale fra 2015
Efter at atomaftalen blev indgået i 2015, og derefter trådte i kraft i 2016, er det fortrinsvis europæiske virksomheder, der har investeret i det iranske marked godt 80 millioner mennesker og betydelige olie- og gasreserver.

Irans præsident Hassan Rouhani siger tirsdag under en olie-konference, at selv om USA forlader aftalen, "vil Iran vedblive at arbejde konstruktivt sammen med resten af verden," og at Iran "vil have problemer i to-tre måneder, men vil komme over dem."

Ian Bremmer, adm. direktør i Euroasia Group, der er specialiseret i global risiko-analyse, siger til Washington Post, at USA eventuelle udtræden af aftalen , er "mere signifikant end da USA trak sig ud af TPP-aftalen (en frihandelsaftale mellem 12 Stillehavslande, red.) klimaaftalen fra Paris., indførte told på import af stå og aluminium eller anerkendte Jerusalem som Israels hovedstad. Det er det hidtil største slag i ansigtet på USAs allierede."

Andre diplomatiske kilder peger på, at en udtræden vil svække USAs troværdighed inden det planlagte topmøde med Nordkoreas Kim Jung-un. Fordi en udtræden af en indgået aftale vil demonstrere, at USA ikke står ved sine aftaler.

NYT AFSNIT Hvor stor forskel er der på Socialdemokratiets og Venstres økonomiske visioner for landet, og har partierne en reel plan for, hvordan den grønne omstilling skal finansieres? Få hele analysen i podcasten "Til valg med Corydon & Co.":



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



App lader dig afstemme firmaudgifterne i realtid

Annoncørbetalt
indhold af Eurocard

Forsiden lige nu


Prisforskel på fast og variabel rente er stort set væk - ny konverteringsbølge kan være på vej

Socialdemokratiet har fundet fejl i central beregning fra Finansministeriet: Nu har partiet pludselig 500 mio kr mere til velfærd

Engelske problemer piner stadig Danish Crown: Skrap spareplan og højere priser giver lille fremgang

1200 boligejere risikerer kæmpe skatteregning efter sommerferien

Dagens måling: Stram Kurs har opbakning fra næsten 120.000 danskere

Konservative kræver Theresa Mays afgang - brexit-løfter afvist fra alle sider

Stor modetøjskoncern laver lynhurtigt frasalg

Drone-firma henter lån til skibseventyr i Nordeas nye startup-program

Grød-stifter har en svaghed for brugte biler: "Jeg synes, det er helt vildt nederen at købe en bil, og så mister den værdi med det samme"