Kæmpe overraskelse i Løkkes kabale: Kendt iværksætter skal være minister
Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Eva Kjer Hansen (V), Jakob Ellemann (V) - og så en kæmpe overraskelse i form af iværksætteren og investoren Tommy Ahlers, der kommer helt udefra.

Det er de nye ministre i statsminister Lars Løkke Rasmussens ministerrokade. Det afslører statsministeren på Twitter:

Samtidig ligger der endnu en mega-overraskelse i, at fiskeri- og ligestillingsminister Karen Ellemann (V) stopper i regeringen sammen med  uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), der begge meddelte i går, at de vil ud.

Eva bytter med Karen, Jacob bytter med Esben

Eva Kjer Hansen overtager Karen Ellemanns post, mens Jacob Ellemann bliver ny  miljø- og fødevareminister efter Esben Lunde Larsen.

 Og så kommer altså den helt store overraskelse Tommy Ahlers, der sidder i regeringens disruptionråd, ind på Søren Pinds post som uddannelses- og forskningsminister.

Ifølge Børsens oplysninger vil Tommy Ahlers også stille op til Folketinget til næste valg, og Karen Ellemann, der altså træder tilbage som minister, går efter posten som gruppeformand i Venstre med Løkkes velsignelse.

Løkke præsenterer sine nye ministre for Dronningen på Amalienborg klokken 11.00, og de afgående ministre skal i afskedsaudiens klokken 12.30.

 Og Søren Pind siger velkommen til Tommy Ahlers i uddannelses- og forskningsministeriet kl 13.30, mens stafetten bliver givet videre klokken 13.30 i miljø- og fødevareministeriet 14.15. Endelig er der overdragelse fra Karen Ellemann til Eva Kjer Hansen kl. 15.00

Troels Lund nyt medlem af magtfuldt regeringsudvalg

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) indtræder som medlem af regeringens økonomiudvalg, som herefter består af finansministeren, erhvervsministeren, økonomi- og indenrigsministeren samt beskæftigelsesministeren.

 Venstres gruppeformand, Søren Gade, sagde tidligere på dagen, at han forventer, at Venstre skal vælge ny gruppeformand allerede i morgen.

Ingen større overraskelse, for Gade har tidligere varslet, at han stopper senest i forbindelse med Venstres sommergruppemøde, fordi han vil forsøge at blive valgt til Europa-Parlamentet.

Og også, at han stiller sin gruppeformandspost til rådighed før tid, hvis der skulle komme en ministerrokade.

Få de vigtigste perspektiver på samfundsøkonomien – direkte i din mailboks

Tal i sig selv betyder ikke noget, men sat ind i den rette kontekst kan det pludselig være et tal, der er vigtigt at forholde sig til. Hver tirsdag sender perspektivredaktør og cheføkonom Steen Bocian nye perspektiver videre til Børsens læsere i sit nyhedsbrev. Skriv dig op til nyhedsbrevet i boksen herunder.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Tyskere sætter dansk inkassovirksomhed til salg: Prisen kan overstige 1 mia

Fire rentenedsættelser eller en enkelt? Eksperter er uenige om Federal Reserves rentefremtid

Recessionsfrygten stiger til det højeste niveau siden finanskrisen

EU-Domstolen annullerer igen millionregning til FIH bank

Karen Frøsig har indtil videre vundet en dramatisk magtkamp med sin egen formand og næstformand

Kommunerne har indkasseret tæt på en milliard på parkeringsbøder og billetter: Her er top 15 over de kommuner der tjener mest på parkering

Britisk tøjkæde falder efter advarsel om sløj start på efteråret

Chefstrategen: Recession lurer om hjørnet - hiv aktiegevinsterne hjem