Gade: Venstre skal vælge ny gruppeformand torsdag
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politik Af
Venstres gruppeformand, Søren Gade, oplyser i en sms til TV2 News, at han forventer, at Venstre skal vælge ny gruppeformand i morgen, torsdag.

Gade har tidligere meddelt, at han stopper senest i forbindelse med Venstres sommergruppemøde, da han vil forsøge at blive valgt til Europa-Parlamentet.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er på vej med en ministerrokade onsdag, efter at både uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har meddelt, at de stopper.

I februar meddelte Søren Gade, at han er klar til at afgive sin post som gruppeformand i forbindelse med en eventuel ministerrokade.

Og det kommer altså også til at ske, står det klart ifølge TV2 News.

- Det er klart, at når jeg ikke stiller op til næste folketingsvalg, så er det vigtigt, at gruppeformandsposten er besat af en, som er fuldt engageret frem mod valget, og som også selv har sit mandat på spil, har Søren Gade tidligere forklaret til Ritzau.

22. marts bekræftede Venstre i Nordjylland, at Søren Gade er valgt som kandidat. Han bliver ikke partiets nationale spidskandidat i forbindelse med Europa-Parlamentet.

Valget til Europa-Parlamentet holdes i maj 2019. Det næste folketingsvalg skal holdes senest 17. juni 2019.

Søren Gade var forsvarsminister fra 2004 til 2010. Siden folketingsvalget i 2015 har han været gruppeformand for Venstre på Christiansborg.

Ved folketingsvalget i 2015 fik han 28.916 personlige stemmer.

På landsplan var han dermed kun overgået af Kristian Thulesen Dahl (DF), Helle Thorning-Schmidt (S), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og partifællen Lars Løkke Rasmussen.

/ritzau/



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Derfor skal du være obs på aktiens RSI-værdi

Annoncørbetalt
indhold af Investtech

Forsiden lige nu


Helle Ib: Især to ting springer i øjnene i regeringspapir

Aktieinvestor: Ekstreme afkast er normalt for aktier - væn jer til det

Mette F. varsler "målrettede skattestigninger"

Dansk virksomhed får kontrakt med første fuldskala offshore vindmøllepark i USA

Medie: Walmart planlægger at børsnotere Seiyu årti efter afnotering

Nilfisk nedjusterer forventninger til organisk vækst efter modvind på nøglemarkeder: Aktien dykker

Udsigt til aktiefald - Trump under pres for våbenhvile

Forbud mod topskattelettelser og mulighed for mere udenlandsk arbejdskraft: Her er de vigtigste punkter i ny regeringsaftale

Prisen på guld er den højeste i seks år og kan stige yderligere, hvis krisen mellem Iran og USA eskalerer