Støjberg vil gøre det sværere at få statsborgerskab
Folketinget inviterede nye statsborgere til statsborgerskabsdag på Christiansborg Slot søndag. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der her stiller op til foto sammen med de nye statsborgere, er på vej til at stramme kravene.
Foto: Scanpix/Bax Lindhardt
Politik Af
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er på ingen måde indstillet på at gøre det nemmere for børn født og opvokset i Danmark at få dansk statsborgerskab.

Det siger hun, efter at De Radikale har brugt den årlige statsborgerskabsdag til at foreslå netop dette.

Tværtimod har hun stramninger af statsborgerskabsreglerne på vej, siger hun, uden at ville specificere nærmere, hvad det er for stramninger.

- Det kan jeg ikke komme ind på endnu, siger Støjberg.

- Men jeg kan sige, at for mig er det vigtigt, at man deltager i samfundet, at man forsørger sig selv, at man består de prøver, man skal, også når det handler om ens viden om det danske samfund. Og at man er dygtig til sproget og holder sig ude af kriminalitet.

Spørgsmål: Men den gruppe, De Radikale taler om, gør jo lige præcis det. De består deres eksamener, de holder sig ude af kriminalitet, og de er endda født og opvokset i Danmark. Bør de ikke have lettere adgang til statsborgerskab end alle mulige andre?

- Jeg mener, at det er helt afgørende, at man skal bestå de test, som man nu engang skal, når man skal blive statsborger i Danmark. Det er helt specielt at blive statsborger. Det er noget, man skal række ud efter, siger Støjberg.

De Radikales forslag handler om at give et statsborgerskab i eksamensgave til unge, der er født og opvokset i Danmark, og som ikke har begået kriminalitet, når de består folkeskolen.

Paritets politiske leder, Morten Østergaard, er blevet inspireret til det, da han for nylig var på rundtur i nogle af landets udsatte boligområder.

Her mødte han unge med minoritetsbaggrund, der følte sig uden for, for eksempel fordi de ikke kunne rejse frit som deres klassekammerater.

- Det er jo sådan noget rigtig radikalt snak, siger Støjberg.

- Jeg mener, at det at have et statsborgerskab er så specielt, at det nødvendigvis er noget, man skal række ud efter.

Spørgsmål: Vil de stramninger, du har på vej, ligefrem gøre det sværere for den gruppe at få statsborgerskab?

- Jeg vil ikke komme ind på, hvad der ligger i det udspil, regeringen meget snart kommer med. Jeg kan bare sige, at jeg meget snart kommer med et udspil, og at der er lagt op til stramninger, siger Inger Støjberg.

Socialdemokratiets indfødsretsordfører, Astrid Krag, oplyser til Ritzau, at S også er imod det radikale forslag.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Fynsk autogigant blev solgt for 3 mia. kr. i sommer: Nu stiger overskuddet til rekordniveau

Nationalbankdirektør med opsigtsvækkende melding: Luk hvert tredje landbrug

Bondens økovin slog adelens Barolo

Hils på Rolls-Royce Cullinan - majestæten er ankommet

Netflix går efter de fineste filmstatuetter med glubende appetit og dybe lommer

Frantz Longhi bryder tavsheden efter salg af designklenodie: "Værdien af Kähler er mere end 100-doblet"

Ole Birk Olesen vil gøre som Trump: Danmark skal lukke for lavine af kinesiske pakker

Løkke: Saudi-Arabien har ikke givet hele sandheden

Fed-chef ser tre renteforhøjelser forude