Forsker venter mæglingsforslag og overenskomstaftale tirsdag
Det er forligsmand Mette Christensen sidste mulighed for at få en aftale i hus, når parterne mødes tirsdag formiddag. Forsker vurderer, at hun vil fremlægge et mæglingsforslag for at lægge maksimalt pres på parterne.
Foto: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen
Politik Af
Overenskomstforhandlingerne er gået ind i absolut sidste time. Derfor skal forligsmand Mette Christensen lægge maksimalt pres på parterne, når de mødes tirsdag formiddag.

Det gør hun bedst ved at fremlægge et mæglingsforslag, vurderer professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen.

"Jeg forventer, at forligsmanden fremlægger et mæglingsforslag tirsdag. Hvis hun skal nå noget inden lukketid, så skal hun prøve, om det kan gå igennem."

"Hun skal lægge maksimalt pres på parterne, for det er ikke nemt at sige nej til et mæglingsforslag. Det er et kæmpestort ansvar. Jeg tror, at hun overbeviser parterne om en aftale, de kan acceptere," siger Flemming Ibsen.

Han tror, at parterne er tæt på hinanden, hvad lønrammen angår. Derfor er spørgsmålet, hvor meget den betalte spisepause og lærernes arbejdstid skal fylde, når en storkonflikt er særdeles tæt på.

"Fagbevægelsen skal vurdere, om de får mest ud af en storkonflikt med et efterfølgende indgreb, eller om mæglingsforslaget er den bedste løsning."

"Hvis lønnen er hjemme, så er der et ekstremt pres på de andre områder, hvor de kan blive nødt til at rykke sig," siger Flemming Ibsen.

Derfor tror han heller ikke, at den såkaldte musketered, der betyder, at alle de tre krav skal imødekommes, kommer til at holde.

Ifølge Ibsen er der to mulige udfald tirsdag. Enten kommer en aftale i hus, ellers står den på storkonflikt. Det er ikke sandsynligt, at forligsmanden udsætter konflikten endnu en gang, hvis ikke en aftale kommer på plads.

"Jeg tror ikke, at der er nogen grund til at forlænge to uger, som hun jo kan, selv om LO har bedt om det. Man kan ligeså godt opgive, hvis ikke man kan blive enige nu," siger Flemming Ibsen.

Parterne på både det statslige, det kommunale og det regionale område er indkaldt til forhandlinger tirsdag klokken 10 i Forligsinstitutionen.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Momsbombe i EU: 1100 mia kr ryger på gulvet

EU-præsident tror stadig på kompromis om brexit

Advarsel fra finanshus: Handelskrig mellem USA og Kina kan ende i økonomisk koldkrig

Danske Bank kan tilbagekalde bonusser: Thomas Borgen fik 4,7 mio fra 2009 til 2015

Fredagens aktier: Vestas og Ambu i store stigninger - Danske Bank i markant dyk

May banker pundet ned med afvisning af EU's tilbud: "Det vil være en dårlig aftale"

Danske Bank sendt til bunds - mens Ambu strøg i vejret

Lars Seier om dødt Formel 1-projekt: "Det er uforskammet og flabet over for os, for at sige det, som det er"

Den største udskiftning på Wall Streets indeks siden 1999 sker i aften