Skatteminister vil sænke elafgiften så det kan mærkes: "Det er en rigtig god forretning for samfundet"
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) i selskab med energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).
Foto: Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politik Af
Danmark indtager førstepladsen i Europa, når det kommer til størrelsen af afgiften på el.

Det vil regeringen imidlertid gøre noget ved i det energiudspil, der er lige på trapperne.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil ganske vist ikke sætte præcist tal på, hvor mange af de nuværende 91,4 øre per kilowatt-time, der skal væk.

"Men vores udspil vil være noget, der kan mærkes, og som vil være med til at rykke Danmark væk fra den kedelige førsteplads, vi sidder på nu," siger han.

Når det blandt andet ligger regeringen på sinde at få elafgiften ned, handler det mest om, at den faktisk er med til at bremse den grønne omstilling.

Mere end 50 procent af den danske elproduktion stammer fra vedvarende energi i dag, og andelen bliver kun større, i takt med at flere havvindmølleparker og solcelleanlæg tages i brug.

Men jo dyrere, elektriciteten er, jo mindre fordelagtigt er det at skifte eksempelvis oliefyret ud med en varmepumpe.

Del af nedsættelse betaler sig selv

Beregninger fra skattevæsnet viser desuden, at en del af nedsættelsen af elafgiften betaler sig selv, fordi de sparede afgifter skaber øget økonomisk aktivitet.

"Det er en rigtig god forretning for samfundet. For hver tokrone, vi bruger på at sætte elafgiften ned, så øges samfundsøkonomien med én krone," siger ministeren.

Lavere elafgift vil også betyde lavere indtægter i statskassen, og derfor skal der findes en måde at finansiere det på.

Karsten Lauritzen afviser, at det kommer til at betyde højere energiafgifter på andre typer brændsel.

"Det vil stride mod det skattestop, som den nuværende regering har formuleret."

"Og heldigvis er der penge til både at investere i mere vedvarende energi og til at sænke elafgiften," siger han.

Karsten Lauritzen vil dog endnu ikke løfte sløret for, hvor stor en del af det økonomiske råderum, som regeringen er klar til at bruge på at sænke afgiften på strøm.

Elafgiften indbringer årligt statskassen 12,4 milliarder kroner. Beregninger fra Skatteministeriet viser, at det netto koster staten én milliard kroner at sænke elafgiften med 20 øre.

Omvendt vil det sænke elregningen for en typisk dansk parcelhusfamilie med 800 kroner om året.

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Momsbombe i EU: 1100 mia kr ryger på gulvet

EU-præsident tror stadig på kompromis om brexit

Advarsel fra finanshus: Handelskrig mellem USA og Kina kan ende i økonomisk koldkrig

Danske Bank kan tilbagekalde bonusser: Thomas Borgen fik 4,7 mio fra 2009 til 2015

Fredagens aktier: Vestas og Ambu i store stigninger - Danske Bank i markant dyk

May banker pundet ned med afvisning af EU's tilbud: "Det vil være en dårlig aftale"

Danske Bank sendt til bunds - mens Ambu strøg i vejret

Lars Seier om dødt Formel 1-projekt: "Det er uforskammet og flabet over for os, for at sige det, som det er"

Den største udskiftning på Wall Streets indeks siden 1999 sker i aften