Virksomheder må sende ledige stillinger ud af landet
Danske virksomheder må sende arbejdspladser ud af landet for at få kvalificeret arbejdskraft. Arkivfoto.
Foto: Free/Colourbox
Politik Af
Virksomheder bliver nødt til at sende ledige job ud af Danmark, viser svar fra Berlingske Business Toplederpanel. Udenlandsekspansionen er opstået, fordi der mangler kvalificerede mennesker i Danmark.

Det skriver Berlingske Business.

Danmark risikerer at gå glip af økonomisk vækst, da virksomhederne ikke kan finde kvalificeret personale i Danmark. Toplederne, der har deltaget i Berlingske Business Toplederpanel, er blevet spurgt, om de i løbet af de seneste to år har sendt arbejdsstillinger ud af landet, fordi de ikke har kunnet finde medarbejdere herhjemme, hvortil 23 pct. svarede ja.

22 pct. af toplederne forventer at sende job ud af landet i løbet af de næste to år, da der er mangel på nye, gode folk i Danmark.

Danske virksomheder som Niras fortæller, at de helst vil bevare arbejdspladserne i Danmark.

"Manglen på arbejdskraft betyder ligeledes, at vi i meget stort omfang bemander internationale projekter med kombinerede team af fastansatte skandinaver og udenlandske projektansatte. Vi har ikke haft problemer med at tiltrække nyuddannede eksempelvis ingeniører. Men vi har stigende problemer med at skaffe personer med erfaring. Hvis vi taler om nogle af de mindre virksomheder, tror jeg, at de har store problemer med overhovedet at skaffe ingeniører," siger Carsten Toft Boesen, der er administrerende direktør i Niras, til Berlingske.

Selvom der ikke findes tal, der viser, hvor meget danske virksomheder outsourcer, kan udviklingen med at nogle job bliver sendt til udlandet dog bekræftes af både Ingeniørforeningen Danmark og Dansk Industri.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Jarlov i hvidvasksamråd: Klar til at give Finanstilsynet flere penge

MHI Vestas lancerer ny megamølle - rival ubekymret: "Vi har en god og solid plan"

Ligger dit pensionsselskab i top eller bund? Se listen over de bedste og værste afkast

Her er overblikket over Finanstilsynets mange henvendelser til Danske Bank

Industriens pension henter ny strateg: Kommer fra en af Danmarks største pensionskasser

Schweizisk Novo-rival skærer 1700 stillinger

Medstifter stopper som topchef i nordisk ejendomsgigant

"Det her må du ikke skrive i Børsen, men tasken er fyldt med checks"

Jyske Bank løfter anbefaling af Genmab-aktien til "køb" efter kursfald og sur stemning efter nye salgstal i USA