Politik Af
Det russiske parlament overvejer at forbyde amerikanske virksomheder at arbejde med den russiske luftfartsindustri, samt den russiske atomkraftindustri som led i sanktioner mod USA.

Det skriver Financial Times.

Mens USA forbereder sig på at indføre yderligere sanktioner mod Rusland, søger det russiske parlament stadig efter et passende modsvar på den første salve af sanktioner, som landet er blevet ramt af denne måned.

I denne uge vil Ruslands parlament komme med et forslag om at forbyde amerikanske medarbejdere at arbejde i den russiske luftfartsindustri eller i landets atomkraftindustri, hvilket potentielt kan skade de store amerikanske selskaber Boeing og General Electric.

- Vi kan vælge mellem flere forskellige indgreb afhængigt af situationen og af, hvilke indgreb vores kritikere tager. Blandt andet, vil vi anvende separate restriktioner mod de lande, der har indført sanktioner mod os, for at reducere de forsyninger, vi modtager fra landene, sagde Arkady Dvorkovich, der er Ruslands vicepremierminister, i det russiske parlament i sidste uge. Det skriver Financial Times.

Lovgiverne bag forslaget har ifølge Financial Times sagt, at restriktioner på samarbejdet i atom, luftfarts- og raketindustrien kan være de mest effektive på grund af Ruslands store betydning i disse industrier.

Højtplacerede russiske embedsmænd har som følge af lovforslaget gjort det klart, at den russiske præsident, Vladimir Putin, vil tage den endelige beslutning, og at de valgte tiltag på ingen måde vil skade lokale virksomheder.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Sidste chance: Forældrekøbs-finte bliver torpederet af nye vurderinger næste år

Chefanalytiker: Godt tidspunkt at købe op i kinesiske aktier trods risiko for endnu et knæk

Før markedet åbner: Danske Bank igen i vælten på ventet grønt marked

Analyse: Han er den nye Danske Bank-boss, medmindre...

Aktiesalget skydes i gang: Dansk cannabisselskab går på børsen

Flere privatkunder pønser på at droppe Danske Bank

Danske Spil arbejder i hemmelighed på salg af kasinoguldæg: "Jeg hverken kan, må eller vil kommentere den slags"

Verden rundt: Frygt for kinesisk boykot af svenske varer

Ejendomsudvikler vil bruge 25 mia på at bygge ny by