Macron: Jeg overtalte Trump til at blive i Syrien
Præsident Emmanuel Macron interviewes af fransk tv søndag aften.
Foto: Scanpix/Francois Guillot
Politik Af
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, siger, at han har overtalt USA's præsident, Donald Trump, til at beholde amerikanske soldater i Syrien.

Macron fortæller søndag til fransk tv, at han talte med Trump inden raketangrebet på kemiske anlæg i Syrien lørdag.

"Vi overbeviste ham om, at det er nødvendigt at blive der," siger Macron.

Han forsvarer det raketangreb, som USA, Frankrig og Storbritannien gennemførte lørdag.

"Vi har fuldstændig international legitimitet til at handle inden for disse rammer."

" Vi har tre medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, som har grebet ind," konstaterer han.

Angrebet på mål i Syrien var gengæld for, hvad de tre vestlige lande siger var et kemisk angreb på byen Douma weekenden forinden.

Her meldes over 40 mennesker dræbt af en kemisk substans, som den syriske hær mistænkes for at have affyret.

Præsident Trump sagde tidligere på måneden, at han ville trække de cirka 2000 amerikanske soldater i Syrien hjem.

"For ti dage siden sagde præsident Trump, at USA skulle trække sig ud af Syrien."

"Vi overbeviste ham om, at det er nødvendigt at blive længe endnu," siger Macron.

En anden ting, som det også er lykkedes at overbevise Trump om, er at angrebene mod Syrien skal begrænse sig til kemiske anlæg, fortæller han.

Macron siger, at det vil være fint, hvis man kan få en dialog i gang med alle de involverede parter i Syrien, herunder også Rusland.

Men han mener, at Rusland har gjort sig medskyldig. De har ikke selv brugt kemiske våben, men de har forhindret, at man med diplomatiske midler har kunnet stoppe brugen af kemiske våben.

En af de gode ting, siger han, er, at man med de tre landes raketangreb har sat en kile ind i forholdet mellem Tyrkiet og Rusland.

/ritzau/Reuters


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Topøkonom: Markedet undervurderer Trumps toldkrig - hurtigere og hårdere recession er på vej

Analyse: Dyb usikkerhed om svensk regering – Löfven falder tirsdag

Michael Kors nærmer sig en aftale med Versace

Ambu, FLS og Danske Bank trækker C25 i rødt

Aktier: Kinesisk modvilje mod dialog sender USA ned

Dansk aktie er steget 86,7 pct siden nytår - nu venter investorerne i spænding: "Lykkes det, så eksploderer den"

Efter hvidvaskskandale i Danske Bank: Europæisk banktilsyn vil kigge på Finanstilsynets rolle

Det svenske parlament har valgt ny formand fra Moderaterne

Ti år efter Lehman: Mærsk slås fortsat med krisen