Pape indrømmer mangelfulde oplysninger til Folketinget
Det er skudt over målet at tale om misinformation, mener Søren Pape Poulsen (K).
Foto: Scanpix/Niels Ahlmann Olesen/arkiv
Politik Af
Under ministeransvar forsikrede justitsminister Søren Pape Poulsen (K) tre gange Folketingets Retsudvalg om, at når Tilsynet med Efterretningstjenesterne beder Politiets Efterretningstjeneste (PET) om at slette irrelevante oplysninger om borgere, så slettes de også.

Men nu viser det sig, at Pape gav mangelfulde oplysninger.

Således viser det sig ifølge Politiken, at ligesom at de generelle slettefrister i PET-loven på 10 og 15 år ikke efterleves, så sikrer den "indirekte indsigtsordning" heller ikke sletning af borgernes oplysninger i PET-arkiverne.

Det er altså stik mod, hvad justitsministeren tre gange sagde under samrådet 20. marts.

Her kaldte Søren Pape Poulsen den indirekte indsigtsordning for "en god ordning", som sikrer, at PET ikke uberettiget behandler oplysninger.

Dermed levede ministeren ikke op til ministeransvarlighedsloven under samrådet. Det vurderer Jens Elo Rytter, der er professor i forfatningsret på Københavns Universitet:

"Som jeg læser det, har ministeren ikke givet fyldestgørende oplysninger til samrådet, og hans svar kan måske endda være egnet til at vildlede Folketinget," siger han til Politiken.

Søren Pape Poulsen afviser at have misinformeret Folketinget:

"Det er skudt over målet at tale om misinformation. Samrådet handlede ikke om den her særlige ordning. Og desuden kendte jeg ikke til den særlige ordning, da jeg sad i samrådet," skriver han i en mail til Ritzau.

"Havde jeg haft den viden dengang, som jeg har i dag, ville jeg have redegjort for ordningen på samrådet. Men det ændrer selvfølgelig ikke ved, at jeg synes, det er en ærgerlig sag."

/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Flyveturen kan optimere din arbejdsindsats

Annoncørbetalt
indhold af Qatar Airways

Forsiden lige nu


Et europæisk skæbnevalg - her er fire af de vigtigste emner for erhvervslivet de næste fem år

Aktiechef skuffet over danske C25-selskaber efter "uimponerende" regnskabssæson

Bauhaus blæser til krig og varsler butiksåbninger - samtidig fosser millionerne ud af Silvan

Venstre vil hæve prisen på en pakke cigaretter med 20 kroner

Thulesen Dahl kræver klart løfte fra S: Danmark skal kun gå med i bankunion efter folkeafstemning

Gennem hele sin tid som premierminister ofrede Theresa May sig for partiets splittede fløje - fredag ofrede partiet så Theresa May

Verdens dyreste medicin godkendt - 14 mio kr for en behandling

Tobaksbranche vender tomlen ned til neutrale cigaretpakker uden logo: En krænkelse af os