Politik Af
I mere end 80 år har Danmarks Naturfredningsforening haft ret til at rejse fredningssager på linje med kommunerne og staten.

Men den ret er tiden løbet fra, mener miljøordførerne fra Dansk Folkeparti, Venstre og Liberal Alliance. De kritiserer foreningen for at "ramme ved siden af skiven" og for at misbruge sin særstilling.

Det skriver Politiken.

For Liberal Alliances ordfører, Carsten Bach, drejer det sig om at ligestille Danmarks Naturfredningsforening med andre interesseorganisationer.

"Det er udtryk for et demokratisk underskud, at en privat interesseorganisation kan fremsætte den slags forslag. Der ligger jo ikke nogen demokratisk proces bag. Det bør kun være stat og kommune, der kan rejse de sager," siger Carsten Bach til Politiken.

Konservative og Socialdemokratiet afviser idéen

Danmarks Naturfredningsforening bruger hvert år omkring 7 millioner kroner på fredningssager. Staten bruger omkring 10 millioner kroner om året på fredningssager, inklusive fredningserstatninger.

"Vi har i lovgivningen fået lov at være naturens stemme, og hvem skal ellers være det? Den kan jo ikke selv tale. Vi er bekymrede for, hvis Danmark mister denne særlige model, "siger præsident for Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen og fortsætter:

"Det er fredningsinstrumentet, der giver den stærkeste beskyttelse af naturen."

Foreningen får gennemført næsten 85 procent af de fredninger, som foreningen foreslår. Med sine omkring 130.000 medlemmer er den klart den største af de grønne organisationer.

De konservatives miljøordfører, Mette Abildgaard, siger til Fyens Stiftstidende, at hun ikke ser nogen grund til at fjerne Danmarks Naturfredningsforenings ret til at rejse fredningssager.

Socialdemokraternes Christian Rabjerg Madsen har i sin blog på netavisen jp.dk også lagt afstand til idéen.

/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


DSV-formand: Vi vil være blandt de største

Analyse: Afgørende dage venter May, som nu får brug for Labours hjælp

Historisk mange udskiftninger i bestyrelsestoppen

Svært for Løkke at gentage 2011-scoop

Aktier: Bankfest på Wall Street onsdag

Privathospitaler øjner guld i Løkkes reform

Theresa May overlever mistillidsafstemning i Underhuset

Analyse: DSV skal vokse og det skal gå stærkt

Jyske Bank vil sælge datterbank i Gibraltar: "Bedre at andre tager over fremadrettet"