Kristian Jensen afviser at ændre licensaftale
Regeringen og Dansk Folkeparti blev i sidste uge enige om at spare 20 procent på udgifterne til public service og rykke licensen over på indkomstskatten. Nye beregninger fra Cepos får regeringspartiet Liberal Alliance til at tvivle på, om der reelt set sk
Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Politik Af
Finansminister Kristian Jensen (V) vil ikke ændre i den aftale, regeringen og DF har indgået om at lægge licens over på skattebilletten, siger han til Ritzau.

Beregninger fra den liberale tænketank Cepos viser, at aftalen på langt sigt vil øge skattetrykket med 500 millioner kroner. Og derfor kræver Joachim B. Olsen, finansordfører for regeringspartiet Liberal Alliance, at aftalen ændres.

Men det mener finansministeren ikke, at den skal.

- Cepos tager fejl. Den aftale, vi har lavet, giver danskerne en skattelettelse. Den fokuserer Danmarks Radio med 20 procent. Tre fjerdedele af det går direkte tilbage til danskerne i form af skattelettelser, siger Kristian Jensen.

- Bottom-line er, at danskerne får en skattelettelse. Og det har jeg ikke lyst til at lave om på.

Aftalen går ud på, at borgerne ikke længere skal betale licens på en særskilt regning. I stedet skal DR finansieres ved, at hver skatteyder får et mindre personfradrag.

Personfradraget reduceres med 2900 kroner, og ifølge Finansministeriet sikrer det, at der for alle familietyper samlet set vil stå et plus på bundlinjen i 2025. For par vil det kun være på 166 kroner om året, men dog et plus.

Det er de beregninger, Cepos har set efter i sømmene. Cepos tager udgangspunkt i, at licensen historisk set er steget med to procent årligt. Men fremover vil finansieringen af DR stige med pris- og lønudviklingen, som er tre procent.

Derved kommer Cepos frem til, at skattetrykket reelt stiger, når man når frem i tid.

Men Kristian Jensen mener ikke, at man kan bruge den historiske udvikling i licensen som sammenligningsgrundlag.

- Vi har indregnet en forudsætning om, hvad licensen ville være frem til 2023, for at være helt præcis. Og så reduceret det med 20 procent, forklarer Kristian Jensen.

- Der var forudsætningen, at den ville stige med pris- og lønudviklingen.

- Jeg kan garantere, at Venstre ikke ønsker at hæve skatten som konsekvens af denne aftale, fastslår finansministeren.

Joachim B. Olsen understreger over for Ritzau, at han ikke har noget at udsætte på Cepos' beregninger.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Kometkarrieren sikrede ham landets næstdyreste hus: Nu er Danske Banks kronprins dumpet

Norsk aktie brager op efter køb af dansk nordsøolie for tocifret milliardbeløb

Shell er fortid i den danske Nordsø: Sælger sin andel af DUC for over 12 mia. kr.

USA: Netflix og IBM starter handelsdag med store bevægelser i hver sin retning

Søren Pind angriber Finanstilsynet efter Danske Bank-afgørelse: "Det er ekstremt - helt ekstremt"

Headhuntere om vraget Danske Bank-kronprins: "De har været nede i detaljen og vurderet, at der er ting, der mangler"

Tilsyn dumper Jacob Aarup-Andersen som ny Danske Bank-topchef

Mulig hvidvask i Nordea giver panderynker på børsen

Analyse: Under advarslerne om brexit-sammenbrud er der stadig håb om en aftale